jordenrundt.info

Forside
Sejlerfamilien
Livet ombord
B�den
Ruten
Sikkerhed
Gaster
Artikler
Link
Sidste nyt

Nords�en 2006

Vavau, Tonga � 17.07.2010

For f�rste gang p� hele jordomsejlingen anl�b vi en �gruppe som er helt beskyttet mod oceanets b�lger. Vi sejlede t�t forbi de sm� �er med lodrette klippev�gge. Vi havde valgt at anduve den lille � Nua Papu.

Det tog flere timer at finde ind gennem revene, fordi intet l� som angivet p� s�kortet, og vanddybderne passede heller ikke. Da vi endelig kunne lade ankeret g�, l� vi if�lge s�kortet helt ovre p� den anden side af �en.

Matamaka

Nogen gik tr�tte til k�js, andre tog straks en tur ind til landsbyen Matamaka med godt 200 indbyggere, jord stier, ingen el men en flot lille skole til byens 18 b�rn. Marie kom tilbage til b�den med en invitation fra Faaki. Alle ombord kunne deltage i deres gudstjeneste dagen efter om s�ndagen, og bagefter ville Faaki lave Tonga mad til os. Vi danskere har meget at l�re om g�stfrihed.

I Matamaka er der hele 5 forskellige menigheder. P� vej op gennem landsbyen blev vi inviteret ind til Kava en euforiserende drik som kun er for landsbyens m�nd. I det store helt tomme hus, sad vi i skr�dderstilling p� bast m�tter. Den gamle formand b�d f�rst Jan og Mikael kava af den halve kokosskal, men bagefter som en s�rlig gestus, ogs� Marie.

Gudstjenesten blev holdt i et lille hus, tomt, bortset fra en talerstol med hvidt kl�de over. Vi kunne se palmerne udenfor svaje i den kraftige passatvind. Vi skiftevis sad p� gulvet og stod op. Den lille menighed sang utroligt h�jt og flot, og b�nnerne afsagde de fleste i tiltagende ekstase. Vi blev budt velkommen, og vores s�rejse blev velsignet af deres gud.

Briller

Optikerne hjemme i Kalundborg gav os en kasse briller med p� jordomsejlingen. Indbyggerne i Matamaka blev meget glade for at kunne v�lge i mellem de mange briller. Den gamle kone smilede da hun s� ned i biblen og kunne l�se teksten, og flere af m�ndene gik stolte rundt med deres nyerhvervede solbriller.

Tonga mad

Faaki�s mand Ben var desv�rre blevet syg. Men Faaki havde f�et andre til at hj�lpe med at lave maden i jordovn, og som hun sagde: s� kunne vi jo bare tage maden med ud p� vores b�d. Vi bar mange tallerkener ned til jollebroen, og selv om den f�rste regn i fire m�neder nu faldt fra den gr�sorte himmel, s� kunne vi sidde hyggeligt i kahytten.

Efter Faaki havde bedt bordb�n sagde hun: �with six children we are used to sit close�. I hverdagene bor familien i et hus i Neifu, s� den �ldste Rotsane kan g� p� High School. For n�r man er barn i Matamaka er der nemlig to muligheder: hvis man kan best� pr�ven til High School og kan bo i Neifu, kan man tage en uddannelse, ellers kan man blive man fisker.

Sejladsen til Tonga � 17.07.2010

Det blev en dejlig rolig og hurtig tur med stabil vind agtenfra, sol og sm� cumulus skyer om dagen, og stjerneklart om natten. En time f�r aftensmaden bed en stor blank tun p� vores nye octopus.

P� anden dagen h�rte vi en dyb bl�sende kortvarig lyd.- �Hvaler!� Bl�stet fra mange hvaler stod i meterh�je vanddamps�jler op i luftet lige ved siden af b�den. Pludselig kogte vandet foran os. Jan drejede h�rdt til styrbord for at undg� kollision med de store hvaler, som var p� vej op. De store sorte kroppe forsvandt langsomt ned i dybet igen.

Datolinien

Mellem Niue og Tonga krydsede vi datolinien. Efter at vi p� hele jordomsejlingen for hver 15. l�ngdegrad har sat urene �n time tilbage, skulle vi nu pludselig s�tte datoen et helt d�gn frem. S� fredag d. 15. juli forsvandt i passatvinden og blev pludselig til l�rdag d. 16. juli! Det bet�d ogs�, at vi i stedet for at v�re 11 timer bag efter UTC tiden, �London tiden�, som alle s�farende f�lger, med �t var 13 timer foran.

Det er nemlig i Tonga at tiden �starter�, idet kongen engang bestemt, at Tonga skulle have samme tid som Fiji �n tidszone l�ngere vestp�. Derfor opn�r Tonga som det eneste land i verden, det ellers umulige: at v�re 13 timer foran UTC tiden

Afsejling igen � 14.07.2010

Landgang p� molen s� ud til at v�re umuligt. Men Hjalte ville g�re fors�get, og som b�dens bedste Ninja, besluttede vi at pr�ve. Efter over ti fors�g lykkes det at komme s� t�t p� med gummib�den, at Hjalte kunne springe over p� den store metalstige og lynhurtigt kravle op, inden den n�ste b�lge fejede hen langs stenmolen. Da vi hentede ham en time senere kastede han poserne med mad ned til os, og bag efter sprang selv ned i b�lgerne.

I eftermiddag vinker vi farvel til verdens st�rste koral�. Koralen optager al regnvandet, og derfor er der intet afl�b fra �en. Det betyder at vi fra b�den kan se havbunden 38 meter nede.

H�rd nat for morring � 13.07.2010

Keith anbefalede os at flytte til deres st�rste morring, den, som et stort fragtskib l� fort�jet til da vi ankom i sidste uge, �just for security!�. Ene sejleren Jack var kommet ind, tr�t, efter at han havde h�ndstyret gennem uvejret i 3 dage. Hans vindror i rustfrit st�l var br�kket to steder.

Om natten bl�ste det op til kuling. Vi kunne lige skimte lysene p� molen gennem den kraftige regn, tingene i pantry skabe blev rystet godt igennem, og til sidst var b�lgerne s� stejle at b�lgerne slog bag ind over h�kken i cockpittet.

Om morgenen l�jede vinden og drejede til syd, en perfekt retning for det lille to dages togt over til Tonga �riget.

Vi bliver � 13.07.2010

Niue Radio havde bestilt udklarering, Imigration stemplet alle pas, og vi havde betalt Custom de n�sten svarende til 1.000 danske kroner i afgift, for til geng�ld at f� den altafg�rende Zarpe. Vi havde sagt farvel til Keith i Yachtklubben og de andre, k�bt ind for de sidste New Zealandske Dollars, og som altid tog vi lige inden afsejling en frisk vejrudsigt ned med kortb�lgeradioen.

Vejret havde pludselig �ndret sig igen, formentligt p� grund af South Pacific Convergence Zone SPCZ der p� samme m�de som INTZ som vi oplevede mellem Panama og Galapagos, er et stilleb�lte syd for �kvator med Doldrum som er store omr�der uden nogen vind. P� grund af det konstante lavtryk driver der kraftige skyformationer omkring, som p� et �jeblik �ndrer det vindstille vejr til meget kraftige vinde �squalls�, en slags kortvarig tordenbyge vind, der kan v�re op til stormstyrke. Vejret p�virkes i store omr�der uden om zonen.

Nu s� det ud til at fronten ude p� havet mod Tonga, kunne give kraftig modvind med vindst�d helt op i n�rheden af stormstyrke. Samtidig s� det ud til at b�lgerne her p� morringspladsen ville blive lidt mindre end oprindeligt forudsagt. Efter n�je overvejelser og snakke med Keith besluttede vi at blive, indtil fronten er passeret. Om beslutningen var den rigtige ved vi i overmorgen.

Ny gast - 13.07.2010

Birgitte Raskov Ebdrup skal sejle med os fra �gypten gennem Middelhavet, ud gennem Gibraltar Str�det og op til Lissabon, hvor vi krydser vores egen k�lvandsstribe. Der er lang tid og mange s�mil endnu, men vi gl�der os meget til at sejle med Birgitte i de n�sten hjemlige farvande

Hurtigt videre � 13.07.2010

Vi er af lige blevet anbefalet at forlade omr�det, idet en front tr�kker ind med vestenvind, hvilket betyder at der er b�de ubehageligt og farligt at ligge p� den �bne kyst ved Niue. Derfor udklarerer vi i morgen tidlig og sejler vestp� mod Tonga �riget. Man kan godt sejle uden at have udklareret, men man kan bare ikke indklarere i et andet land, uden at have clearence papirer for b�den, eller Zarpe som det typisk kaldes, samt stempel for udrejse i alle bes�tningsmedlemmers pas.

Niue rundt - 10.07.2010

Vi var s� heldige at opleve et marked hvor de lokale viste hvad de kan lave af kunst, kurvefletning og madlavning. Desuden viste de lokale danse. Herefter var vi rundt p� �en i en lejet bil, som lige skulle op over 3. gears omdrejninger inden gearkassen holdt op med at larme. Badning i laguner med b�de ferskvand og frisk havvand og et bes�g i en drypstenshule var fantastisk. Vi fandt ogs� en vanilje farm, hvor vi s� at vaniljen er en orkide snylteplante.

Indklarering - 08.07.2010

Hjalte havde bestilt at vi ikke sejlede p� hans f�dselsdag den 8. juli. Vi anl�b om morgenen ved 4 tiden, godt et d�gn f�r planlagt. S� vi kunne rigtig hygge om Hjalte med pandekager, friskbagt br�d og varm chokolade. Desuden fik vi lavet en f�dselsdagslagkage senere p� dagen, hvor vi n�ede at bage kagen og lave kagecremen, inden vi troede vi fik inspektion og kontrol af, om vi havde nogen friske varer med ombord. Vi havde l�st at de her p� Niue var meget strikse med at sejlere ikke m�tte indf�rer friske varer, men det viste sig at der ikke kom inspektion, og at myndighederne var utrolig venlige.

Gummib�den blev pustet op og der vi fik sat stropper i s� den kan l�ftes op p� land med en mastekran, idet vandet ved kajen er meget uroligt. Der var troperegn, da Yachtklubben �nskede alle mand i land ved indklareringen. �It is rain season madame�, sagde fruen i Yachtklubben, som en naturlighed.



Togtet til Niue � 30.06.2010

Pahia og Otemanu bjergtoppene l� indhyllet i store sorte regnskyer og troperegnen silede ned p� ING b�den, da Lene og Mikael br�kkede storsejlet op af den 21 meter h�je mast. Vinden peb i riggen og vi havde sat tre reb i storsejlet. Vi sejlede med h�j fart ud gennem passet i revet, og efter kun et par timer forsvandt Bora Bora agterude.

At det skulle v�re verdens flotteste � var vi ikke enige i. Ringrevet, motuerne og bjergene i silhuet var i s�rklasse, men ellers virkede �en lidt slidt af mange turister. Affald i vejkanten havde vi ikke set siden Grenada, og for f�rste gang nogen sinde blev vi et sted afvist at g� i land med dingien.

Vejret i denne del af Stillehavet var meget ustabilt, m�ske p� grund af El Nino. Planen var enten at sejle til verdens mindste nation Niue 1.100 s�mil mod vest, eller til den lille atol Suwarrow i det nordlige Cook Islands. Vi ville de f�rste dage sejle optimalt p� vind og b�lger, og s� se hvor vejret ville f�re os hen.

Oplevelser til s�s

I g�r kom pludselig bl�stet fra en hval lige ved siden af b�den, og en time f�r aftensmaden bed en flot skinnende tun p� vores lange line efter b�den. Indtil m�nen st�r op er natten sort med masser af stjerneskud. En nat kom et stort fragtskib p� kollisionskurs agter fra. F�rst f� hundrede meter fra os drejede de endelig kraftigt til bagbord. De fik tilsyneladende �je p� vores projekt�rlys som vi viftede vildt med.

Stillehavet er uendeligt stort, og vi har ikke v�ret t�t p� skibe siden Atlanterhavet, for over 10.000 s�mil siden. Mange b�de holder derfor ikke meget udkik. P� ING b�den fastholder vi udkik dag og nat hvert 10. minut, og selvf�lgelig oftere n�r vi er n�r kyst. Oplevelsen her viser at det godt kan betale sig.

H�rdt vejr

Efter tre dage besluttede vi at sejle mod Niue, fordi vi ville f� en front fra et lavtryk ind over os, som kunne indeholde en del vind. Hjemme i Danmark er den bedste vind for en sejlb�d ofte halvvind. Det er det ikke p� de store oceaner, fordi b�lgerne her kan blive s� store, at de kan v�lte b�den hvis man ikke har b�lgerne agten ind eller forfra. En sejlb�d (ikke motorb�de og katamaraner) vil altid rejse sig op igen, men det er ikke s�rligt behageligt.

Derfor faldt vi af med vinden efterh�nden som den tiltog. De n�ste tre dage bl�ste det ret meget, og vinden drejede som den skal p� toppen af et lavtryk syd for �kvator, mod venstre. B�lgerne rejste sig i takt med vinden, og efter en dags tid br�kkede b�lgerne ind over b�den og sendte tusinder af liter havvand op over d�k, ruf og nogen gange helt ind under sprayhooden og videre ned i salonen, hvis vi havde glemt at lukke lugen helt.

Sk�ve b�lger sendte vand direkte ind i cockpittet, og hver gang b�lgel�ngden ikke lige passede til ING b�dens 43 fod, bankede forskibet ind i den n�ste b�lge med et brag, og hele b�den og riggen rystede sig som en v�d hund. Efter en s�dan rystetur kikkede Mikael op mod masten og sagde: �Nu kan jeg bedre forst�, hvorfor der er s� stort et slid p� tingene!�.

Vi sejlede med tre reb i storsejlet, men det var rigeligt til at surfe ned af de store b�lger med til 12 knob.

Mikael havde stort set ingen sejlererfaring da han p�m�nstrede ING b�den p� Tahiti. Derfor var det en barsk begyndelse, at starte ud med h�rdt vejr i mange dage. Men med en imponerende portion vilje, mod og hum�r klarede ogs� han det rigtig fint.

Uvejrets skader

Den tredje nat l�d der pludselig et h�jt knald. Da bagstag og h�kstag samtidig blev sl�kke, vidste vi at det var forstaget som p� en eller anden m�de havde givet sig. Jan kravlede op til st�vnen og konstaterede, at det var en 40x18mm rustfri st�lplade som holder forstaget, som var kn�kket. I Las Palmas havde vi for en sikkerheds skyld monteret en spectra line her. Det viste sig at v�re en god id�, for nu s�rgede spectra linen for at holde masten. Over de n�ste par timer monterede Jan yderligere spectra / Dyneema line, s� forstaget fortsat kan bruges. En 6mm line uden str�mpe har en brudstyrke p� 3 tons, s� det er godt at have med til diverse reparationer.

P� Niue fik vi at vide, at en anden sejlb�d som skulle have anduvet samtidig med os, havde mistet hele riggen, udsendt n�dsignal og var blevet samlet op af nogle fiskere. En 67 fods sejlb�d som vi udklarerede sammen med p� Bora Bora kn�kkede et forstag, og i Papete havde riggeren travlt fordi en st�lb�d havde mistet hele masten to dage fra Tahiti. S� en ringe tr�st er, at vi ikke er alene om at f� skader.

De sidste dage

Efter tre dage aftog vinden endeligt LINK, og om aftenen havde vi r�hygge i cockpittet med �hvad var mig� sp�rge leg. Vinden fortsatte med at aftage, og da b�lgerne p� de store oceaner forts�tter et halvt d�gn mere, m�tte vi g� for maskine, for ikke at blive kastet rundt af b�lgerne. For f�rste gang p� jordomsejlingen gik vi for motor i timevis og der var god mulighed for at bade p� fem kilometer vand.

Vi anl�b Niue midt om natten uden m�ne. Hverken fyret eller ledefyrene fungerede, det g�r de sj�ldent p� disse kanter. Vi fandt en morring 100 meter fra den r� stenmole, som ligger helt ubeskyttet for vestlige vinde. Derfor skal vi v�re klar til at forlade �en med kort varsel, hvis vinden drejer til vest.

Bora Bora � 27.06.2010

Bora Bora Yachtklub er den hyggeligste marina vi l�nge har ligget udenfor. Klubben har palmetag med

3 v�gge s� der er �bent indtil en bar/cafe. Uden om palmehytten er der hvidt sand med b�lsted og grill.

Teiva og Jessica overtog Yacht Clubben for to et halvt �r siden, og renoverede den totalt. I februar ramte en cyklon Bora Bora. Teiva har vist os billeder af, hvordan cyklonen �delagde alt, s� p� samme m�de som mange andre p� �en, er de nu i gang med at opbygge det hele igen.

Det tegner godt til at v�re den smukkeste � i verden. Dog kan vi se at vandet langs stranden er knap s� rent som andre steder her i Stillehavet, hvilket formentlig skyldes alle de hoteller, som ligger p� den lille � og dens mutoer.

P� Boa Boa begraver folk de afd�de familiemedlemmer i deres haver, hvor de pynter gravstederne med plasticblomster.

Af sted igen � 25.06.2010

Den sidste dag p� Tahiti spiste vi p� den store oplyste havnepromenade, hvor man kunne k�be alt fra kinesermad til crepe i en af de n�sten tyve kassebiler med mobile k�kkener. B�rn l�b rundt mellem bordene, unge spillede bold og lyden fra store danse trommer rundt om i byen fyldte det stille aften m�rke.

Tidlig n�ste morgen blev ING b�den l�ftet ned i det lysebl� vand igen. Vi begyndte med at spule to ugers st�v og mudder af, og s� lagde vi ivrige ud gennem ringrevet. Det var sk�nt at v�re p� havet igen, og m�rke eventyret vibrere. Men eventyr til s�s kan sl� h�rdt, og flere m�rkede at s�sygen kr�vede sit.

Vinden tiltog og vi sejlede st�rkt hele natten. Pludselig begyndte den flotte fuldm�ne at krympe. Langsomt men sikkert blev den mindre. Det var ikke skyerne, men vi sad i m�rket og oplevede en m�neform�rkelse. Om det har sammenh�ng med at vi den ellevte juli ogs� sejler i det omr�de i verden, hvor man kan opleve en solform�rkelse, ved vi ikke?

Da solen stod op s� vi silhuetten af Bora Boras meget markante stejle og takkede bjerge, og allerede tidlig om morgenen stod vi ind gennem passet. Motuer med palmer og str�hytter, krystalbl�t vand og brydende b�lger ind over koralrevet. Kort efter l� vi fort�jet til en morring ud for den i sejlerkredse s� ber�mte Bora Bora Yacht Club.

Regatta � 22.06.2010

Imens vi l� p� v�rftet i Papete var Rune og Hjalte blev inviteret med til en Regatta, som Tahiti arrangerer for g�stesejlere. Vi selv l� p� land, men Exabyte tilb�d Rune og Hjalte at deltage sammen med dem og deres egne to drenge. Regattaen b�d p� kapsejlads til en anden �, kanokapsejladser med de lokale og lokal mad i jordovne. Rune fik en 3. plads og en 1. plads hvor flere var i samme kano, og en 3. plads i banan klase l�b samt desv�rre en kokusn�d i hovedet. Hjalte form�ede desuden at komme i den lokale avis. Men det bedste var, at det var en rigtig god tur for drengene med selskab af to andre j�vnaldrende danske drenge.

Videre vestp� � 24.06.2010

I morgen bliver ING b�den endelig l�ftet i vandet igen. Efter tre uger i Papete, med st�v, mudder, arbejde og larm p� v�rftet, men ogs� store oplevelser med Tahitis natur og mennesker, s�tter vi igen kursen vestover. F�rst mod Bora Bora, �en som mange kalder verdens flotteste. Bagefter en lang havsejlads til verdens mindste nation Niue, videre til Vavau og Fiji hvor vi slutter togtet om godt en m�ned og efter totusinde s�mil.

Du kan som altid f�lge os p� Sailblogs linket �verst p� siden

Musik - 23.06.2010

Siden vi kom til Cap Verde har de lokale h�rt h�j musik p� offentlige steder, b�de fra �bne restauranter og fra de lokales getoblastere n�r de samles p� gaden. P� Grenada og her p� Tahiti er der rigtig h�j lokal musik i busserne, hvor alle sidder og rokker med . Man skal r�be til hinanden, hvis nogen formaster sig til at tale sammen. Her hvor vi ligger nu � n�sten yderst p� en industrikaj, kommer de lokale og holder i deres bil, og n�sten konkurrere med hinanden om det bedste lydanl�g i bilen, hvilket g�r l�s til langt ud p� natten � samtidig med at de m�des for bare at hygge. Selv arbejderne p� b�dv�rftet kommer noget tid f�r deres arbejdsdag starter, for at m�des p� kajen og spise morgenmad og lige f� en sludder og h�re lidt musik.

Men ingen virker stresset eller generet af musikken og alle hilser hjerteligt med bon jour p� hinanden.

Kurveflet � 22.06.2010

Marie fik mulighed for at l�re at flette kurve. Vi m�dte en lokal kvinde Corrina med hendes to herligt sm� s�nner Jiromya og Titi. Corrina l�rte fra sig, og Marie har �vet og �vet sig med palmebladene � det er ikke helt nemt, men heldigvis m�dte vi l�remesteren igen, s� Marie fik de sidste flette brikker p� plads, forh�bentlig.

Planer �ndres � 20.06.2010

Strejken har ogs� betydet at vi desv�rre stadig st�r p� skibsv�rftet, og venter p� at f� roret monteret. �Skippers planer st�r skrevet i sandet, og vaskes n�ste dag bort med tidevandet�. S�dan er langturssejlads ogs�. Vind, vejr, skader p� b�den og lokale forhold som eksempelvis en strejke, kan og vil ofte �ndre p� vores planer.

Mod, vilje og lidt held � 18.06.2010

Man siger at det kr�ver stort mod, vilje og lidt held at sejle jorden rundt. Vi har flere gange under vejs f�et afpr�vet modet, og viljen til at sejle videre har ogs� v�ret udfordret voldsomt.

Vi har v�ret ramt af en diskusprolaps, som var ved at sl� benene v�k p� alle i familien, haft diverse problemer med watermaker, skrueaksel, rorstamme og ikke at forglemme vanterne, samt andre mindre ting.

Hvad er det som g�r at vi bliver udfordret s� forskelligt? F�r vi bare de udfordringer som vi hver is�r har brug for, eller? I hvert fald har vi l�rt at det g�lder om at se muligheder, i stedet for begr�nsninger. Desuden at der findes en masse mennesker som gerne vil hj�lpe b�de i Danmark og lokalt. Efter lidt funderinger giver det jo egentlig ogs� andre relationer, end hvis det hele bare k�rte glat. Men vi ville nu alligevel ikke klage, hvis der fremover bliver lidt f�rre problemer.

B�d og udstyr � 17.06.2010

Vi synes at der p� jordomsejlingen indtil nu, har v�ret mange reparationer p� b�den. Selvom vi allerede inden vi kastede fort�jningerne havde h�rt fra andre langturssejlere, at der ville blive meget vedligehold og mange reparationer, s� har omfanget af slid p� b�d og udstyr alligevel overrasket os.

De vigtigste ting som holder os flydende: Skroget og k�len, har vi heldigvis ikke haft problemer med. Roret har ogs� fungeret fint, bortset at vi lige nu har konstateret t�ring som f�lge af tyve �rs elektrolyseog lidt sl�r.

Som beskrevet p� hjemmesiden har vi under vejs udskiftet forskelligt udstyr, generator og opgraderet watermakeren mv., og vi har lavet en lang r�kke af reparationer p� andet udstyr. Generelt har det p�g�ldende udstyr herefter fungeret. Eneste undtagelse er den st�ende rig, det vil sige de st�lwirer / vanter som holder masten

Riggen

Flere kordeler er siden Panama bristet. Et vant er viklet af 19 rustfrie st�ltr�de som kaldes kordeler. Vantet er under meget h�jt tryk valset / presset sammen med en terminal, som er lavet s� den kan monteres i henholdsvis mast og d�k.

For at belaste vanterne mindst muligt, har vi efter r�d fra Jan M�ller, nonstop jorden rundt sejleren, Jens fra Exabyte og som altid Axel fra Kalundborg B�debyggeri, besluttet at: g�re endnu mere ud af at trimme masten lige under sejlads samt: altid storsejl oppe til at st�tte masten (selvom vi jo har v�ret glade for kun at bruge to forsejl ved passatvind) og montering af Spectra line med stor sp�nding (Spectra har n�sten samme brudstyrke som wirer) fra midt mast til st�vn. Alt sammen for at masten under alle forhold st�r helt lige tv�rskibs og bev�ger sig mindst muligt langskibs.

Mikael havde nye vanter med til Tahiti, fra et af nordens st�rste og mest anerkendte riggerfirmaer. Men endnu engang viste det sig, at terminalerne var pilsk�ve, op til 20 grader. Helt uforst�enligt og uheldigt for os. Nu fors�ger vi at f� lavet vanterne lokalt.

Axel har som altid flere gode l�sninger, og han er lige nu ved finde Norseman eller Sta-Lock terminaler som er terminaler som udm�rker sig ved at v�re sk�nsomme overfor vantet, idet de ikke valses p�, desuden kan man selv skifte dem. De bruges typisk til forstag. Det er planen at vi fremover vil bruge dem.

Og hvorfor alle de problemer med riggen? Valsningerne skal selvsagt laves korrekt. Her efter har specialister og erfarne langturssejlere forskellige bud, men enslydende er: At slid p� b�d og rig er meget stort. Vi har indtil nu sejlet 13.000 s�mil. Det svarer til hvad en gennemsnits sejler i Danmark sejler p� n�sten 20 �r. Mange andre langturssejlere m� ogs� skifte vanter undervejs, og da vores mast har et meget bl�dt profil, skal vi regne med at der ogs� fremover kan v�re behov for skift af vanter.

Vandfald � 16.06.2010

De tre Faarumai vandfald i Vaipu Valley � et imponerende syn. H�je vandfald som plaskede ned i en s�. Vi hoppede i vandet, og sv�mmede ind under vandfaldet. Noget som vi kun har dr�mt om at pr�ve. Det var en rigtig s�rlig oplevelse for alle p� ING b�den. Turen hen til vandfaldet var igennem tropeskov � stier med r�dder, masser af mapetr�er med flade tr�stammer og lange mangrover�dder, bregner og mos.



Mikael p�m�nstret � 15.06.2010

P� grund af strejken blandt offentlige ansatte p� Tahiti var lufthavnen lukket, og Mikael fik et ufrivilligt ophold p� fire dage i Los Angeles. I morges klokken fire landede han endelig og blev modtaget med Ukulele musik og blomsterkranse.

Hjemmesiden � 14.06.2010

Vi har lavet flere opdateringer p� hjemmesiden, blandt andet en ny udgave af K�jes�kken som er revideret efter de erfaringer gasterne har haft med checklisten indtil nu

Videoklip � 14.06.2010

I nat lykkes det at oploade to videoklip: �t fra togtet til Tuamotu atollerne og �t fra Manihi. Se under �Dagene p� havet� og �Livet i vandet�.



En familie p� Tahiti � 13.06.2010

Inden vi sejlede fra Manihi sagde Fernando: �I skal bes�ge mine venner i Papara�. I g�r morges tog vi af sted, f�rst forbi det store marked i Papete, hvor der faldbydes alt fra bl�ksprutter, bananer, tr�figurer og tatoveringer. S� ventede vi p� bussen. Der er ingen k�replaner, og det er derfor en god �velse i t�lmodighed.

Marie og Teave Tamahuki og nogle af deres otte voksne b�rn bor helt ned til den sorte lava strand p� sydkysten af Tahiti. De havde travlt med at bygge k�lder under deres lille 80 m2 hus, fordi Maries gamle for�ldre skulle flytte ind om en m�ned. De er som Fernando Mormoner, og har st�rke familieb�nd. De ryger og drikker ikke men arbejder h�rdt. 10% af deres indt�gt g�r til kirken. Teave har som bygningsingeni�r selv bygget kirken, og samtidig arbejdet som pr�st for flere af Tuamotu atollerne. Mormon pr�ster f�r ikke l�n, de m� finde sig et arbejde.

N�r b�rnene skulle i skole eller p� universitetet tog de bussen klokken 04., og de gik alle til dans, musik mv.

Solen var for l�ngst g�et ned da cementblanderen stoppede, og s�nnerne hoppede i havet for at vaske sig. Vi blev samlet ved et langbord under palmerne og Teave holdt bordb�nnen. Bagefter spillede en af s�nnerne og Naja violin og Teave p� hans 43 �r gamle guitar.

Traditionelle danse p� Tahiti � 12.06.2010

En m�rk aften p� vej ind til Papete h�rte vi h�je tromme lyde. Vi fulgte lyden til en parkeringsplads hvor cirka tyve m�nd sad p� asfalten og slog p� deres mange sm� og store trommer. Foran dem dansede omkring tres mennesker. Kvindernes overkrop var som fikseret imens hofterne vrikkede i vilde rytmer op og ned. M�ndene dansede p� hug med kn�ene vippende fra side til side. Luften var m�ttet af intensitet.

Gaster - 12.06.2010

Vi er i gang med at lave aftaler med flere gaster. Lars Sorner sejler med p� jordomsejlingens l�ngste togt fra Fiji til Bali. Anne som meget l�nge har haft en plads p� denne tur er desv�rre blevet forhindret, men kommer m�ske med senere.

Internet forbindelse � 10.06.2010

Vi er p� mange m�der meget langt ude i verden. Det g�lder ogs� Internet forbindelsen. Selv her i Polynesiens hovedstad Papete, er forbindelsen meget ringe, og det har derfor v�ret vanskeligt at oploade til hjemmesiden. Der er forskellige tilf�jelser og �ndringer vedr. gaster mv. som vi trods forbindelsen vil fors�ge at lave en af dagene.

Og s� vil vi fremover forts�tte med at skrive mere p� Sailblogs, ikke bare n�r vi sejler, men ogs� n�r vi anl�ber steder, hvor vi ikke forventer at kunne opdatere p� hjemmesiden.

P� land � 08.06.2010

For f�rste gang siden De Canariske �er tog vi ING b�den p� land for at f� en tiltr�ngt bundsm�ring. Vi afmonterede desuden roret, og det viste sig at der var lidt t�ring i rorstammen.

Vi har indtil nu sejlet 13.000 s�mil, og er n�ste halvvejs rundt om jorden. Men der er over 17.000 s�mil tilbage inden vi igen kan ligge til i Kalundborg. Man siger at jorden er blevet mindre. Som langturssejler ved man, at jorden i stedet bliver st�rre og st�rre. For hver eneste b�lge skal man sejle over, og dem er der ufattelig mange af p� verdens havene.

Derfor tager vi ingen un�dvendige chancer, og har besluttet at f� lavet og monteret en hel ny rorstamme.

Vi har specielt i Stillehavet h�rt om mange som pludselig har mistet styringen, og vi har selv m�dt Orchid Lady og danske Naveren, begge meget kraftigt byggede skibe.

V�rftet er st�vet og beskidt, s� vi h�ber at komme i vandet igen f�rst i n�ste uge. Men Tahiti er ramt af strejke, s� n�sten alle v�rftsarbejderne er g�et hjem. Det virker som om de p� v�rftet har et forbavsende godt psykisk arbejdsmilj�, men strejken handler vist ogs� mere om l�nnen.

Tahiti- 04.06.2010

For f�rste gang i fire m�neder l� vi fort�jet ved en bro, oven i k�bet i en rigtig marina, med udsigt til Tahitis m�rkegr�nne vulkanske bjerge som rejser sig 2.200 meter op i skyerne.

Kort efter solopgang styrede Naja ind gennem passet i ringrevet, efter at vi p� mindre end to d�gn havde gennemsejlet de n�sten 300 s�mil fra Manihi. Den sidste nat kom en k�mpe sort sky ind med meget kraftige vinde. Pludselig brusede vi af sted med op til elleve knob og regn som stod ned i tove.

Nu skal vi nyde, at vi har ferskvands bad p� broen, str�m og et supermarked lige om hj�rnet.

Farvel Manihi � 02.06.2010

Det var meget sv�rt at sige farvel. M�ske derfor at vi var to halvsyge. Dagen f�r kom Fernando mange gange. Med br�d, for at tage Hjalte og Rune med ud p� yderrevet, og til sidst for at vise hvordan man steger den Polynesiske delikatesse Einaa, en lille gennemsigtig glasklar fisk p� et par centimeter.

Vi vinkede farvel til det danske sejlskib Naveren, som om natten p� vej til Manihi havde haft meget d�rligt vejr og mistet ror styringen. Fernando fulgte med os hele vejen ud gennem passet. �Vi ses igen et sted i verden�. Passatvinden fyldte sejlene, Lene sl�kkede ud og vi begyndte p� den sidste del af det som i forhold til navigation, betegnes som den sv�reste str�kning p� hele jordomsejlingen: Tuamotu Atollerne.

Forholdene var ikke optimale. Stjernerne blinkede om kap, men m�nen var ikke st�et op, da vi f�r midnat skulle ramme ind mellem Rangiroa og Arutua Atollerne. Ringrevene som kommer n�sten lodret op fra et par kilometers dybde, og kan v�re forskudt flere s�mil ift. positionen i kortet. Vi havde tredobbelt udkik indtil midnat, og vi ramte heldigvis fint lige midt i mellem atollerne.

Manihi Atollen � 20.05.2010

Her l� vi s�: P� tyve meter lysende turkisbl�t lagunevand, f� �retag fra kokospalmer som svajede blidt i passatvinden. En atol best�r af et rundt eller ovalt ringrev af koraller som beskytter lagunen indeni mod oceanets b�lger. Ringrevet best�r af motuer p� f� meters h�jde, sm� �er af koral hvor havet skyller ind i mellem.

P� Manihi bor der 240 mennesker, som lever af fiskeri, perlemuslinger og kokosn�dder. Nogle f� har arbejde p� �hotellet�, som best�r af hytter, eller arbejder med landingsbanen.

Da vi sejlede ud i Stillehavet fik vi at vide, at man stort set intet kunne k�be f�r Tahiti. Det passer ikke. Selv p� den fjerneste �, og s�ledes ogs� p� atollen Manihi, finder man kineserk�bmanden, som har alt, lige fra kaffe til arbejdshandsker. Og som dansk sejler fra et lille bitte land langt omme p� den anden side af jordkloden, m�ske mest overraskende: de har alle Tulip konserves, Danish Cookies og ofte ogs� Haribo slik.

Den f�rste morgen kom Teddy i hans udriggerkano, som Jan fik lov at pr�ve. Teddy bor i et blikskur p� hans egen motu, hvor han lever af fisk og vand fra himlen. Da vi senere harpunfiskede, kom han og viste os en af de Polynesiske hemmeligheder: hold vejret tre gange l�ngere end vi kan, s� skal fisken nok komme.

Manihi Sailmail

Vi bes�gte Anne og Xavier som ogs� bor p� en lille motu. Han driver Manihi Sailmail, en af de radiostationer vi langt ude p� oceanet f�r kontakt til med kortb�lgeradioen. De lever b�de enkelt og moderne: fanger fisk med net, men f�r str�m fra vindm�lle, vandgenerator og en k�mpe solcelle til deres vandk�ler mv. i huset, som er bygget p� p�le for at modst� orkanerne. Udend�rs bruser, eget kapel og bro til speedb�den.

Senere dykkede vi med deres unge s�n Christof, og han viste os, hvordan man selv laver kokosm�lk til fiskeretten.

Fernando

Fernando er byens bager, fisker, perlefarmer, turistguide og formand for �ens mormoner. Vi betalte ham for at blive lodset gennem passet, og for at se hvordan man dyrker de eftertragtede Polynesiske sorte perler. Men efterh�nden blev det mere til et venskab. Fernando er et fascinerende menneske med en tilsyneladende uudt�mmelig energi. Han elsker atol livet, og han s�rgede for at vi fik fantastiske oplevelser.

De sorte perler

�Der er de�. Jollen standsede pludselig, og stolt pegede Fernando, samtidig med at han hoppede i vandet. Vi fik lov til selv at dykke ned, og br�kke to store muslinger af hver. Bagefter sejlede vi over p� deres Motu. �bnede muslingerne i et simpelt v�rksted p� p�le, og i de fleste l� der en af de sorte perler. �I m� f� dem� sagde Fernando glad. Han viste os hvordan de f�r fat i de helt sm� muslinger, og hvordan de h�nger dem p� lange tove. Indopererer en lille perle og et stykke lukkemuskel, og bytter perlen op til fire gange.

Livet i vandet

Nede i det n�ringsrige vand �bner der sig en egen fantasiverden. Udenfor passet gav Fernando tegn; �Den vej, bliv sammen, og g� med str�mmen�. I dybet var der tusinder af fisk i alle regnbuens farver. Koralrevet gik stejlt ned og skabte en s�rlig tredimensionel virkning. Fernando sk�d en papeg�jefisk, skar den midt over og lod den dale ned. F� sekunder efter kom to sorttippede hajer og tog fisken i �n mundfuld.

Vi sk�d mange fisk. En k�mpe, og uhyggelig mor�ne var dog for tyk. Naja sv�mmede med hele vejen ind gennem den kraftige str�m i passet.

P� Manihi levede vi stort set kun af de fisk vi fangede. Og der var nok af dem. Vi skulle dog v�nne os til hajerne. De var der altid, et sted i dybet. Og n�r vi rensede fiskene skulle man ikke stikke h�nderne for langt ned i vandet. Lene har dog vist os, at man godt kan overskride gr�nser, ogs� n�r det g�lder frygt for fisk og hajer.

Hjalte er efterh�nden i �t med vandet og skyder selv fisk med harpunen. Og Fernando kaldte med anerkendelse Rune for �The Champion�, efter han s� hvordan Rune med h�ret b�lgende efter sig, sv�mmede ned efter en fisk p� n�sten 20 meter.

Polynesisk bryllup

P� atollen skulle der v�re Polynesisk dobbeltbryllup, og vi blev inviteret med. Flotte sange i kirken, mange var pyntet med blomster og brudeparrene med store blomsterkranse. Udenfor lokale kager p� flettede palmefade. Om aftenen var vi sammen med hele atollen: b�rn, unge og gamle, til fest i skoleg�rden. Lokale retter, taler, mavedans og masser af f�lles dans for alle.

Passatvinden ruskede i flag og balloner da Fernando i lyset af m�nen sejlede hans for�ldre og os hjem.

Stillehavet, igen � 16.05.2010

Efter et kort bes�g i den lille landsby Vaitahu, hev Naja og Jan ankeret op, og Marie drejede b�den sydvest mod Tuamotu Atollerne. Vi ville fors�ge at sejle til Manihi, hvor vi havde f�et en GPS position p� passet ind i atollen. N�r vi 500 s�mil senere skulle anl�be atolriget, ville vi sejle med st�rste forsigtighed, fordi revene kan v�re forskudt op til flere s�mil i forhold til s�kortene, og fordi atollerne anses for at v�re et af de farligste steder at navigere i verden. P� de gamle engelske s�kort st�r der �Only for First Class Navigators�

Vejret

Sejladsen blev pr�get af meget lidt vind. Ind i mellem kom store dramatiske sorte skyer ind over os med tilh�rende pludselig kraftig vind og tropisk regnskyl. Falde af med vinden, mindske sejl, lukke luger, og et �jeblik efter: tilbage p� kursen, fuld sejlf�ring, �bne luger � og s�dan fortsatte det.

Om natten kom der ofte store sorte skyer og d�kkede for den lille halvm�ne. S� forsvandt vinden, indtil den bagerste kant af skyen passerede lanternen i mastetoppen, s� var der pludselig masser af vind. Fra k�jen kunne man h�re at Rune arbejdede hurtigt oppe i det m�rke cockpit; lyden af spilkopper, sk�der, bagstag, sejl, livlinen og f�dder som flytter sig hurtigt. Et �jeblik efter kr�ngede vi femogtyve grader og den brusende lyd langs skrogsiden fortalte, at vi igen trak igennem p� hele vandlinien.

Efter tre dage med n�sten ingen vind havde verdens st�rste ocean lagt sig, s� der kun var en meter h�je og meget lange d�nninger p� den gigantiske vandoverflade. Som det sker ved �kvator, s�nker m�rket sig over oceanet i l�bet af en halv time. M�nen sendte sit spejlbillede ned i det helt blanke og blinkende k�mpe havoverflade. For f�rste gang siden Panama Kanalen gik vi for motor.

Dagene p� havet

Dagene gik med at vente p� bedre tider, bage kage, fiske, lave god mad, l�se en god bog, bezzerwisser, skovtur p� ford�kket og se en enkelt film. En dag fik vi bes�g af de k�mpestore Rissosdelfiner, som ud over st�rrelsen kendes p� at de ikke har n�b og p� deres store rygfinne. Til halvvejsfesten pr�vede vi at komponere en halvvejssang, idet halvvejsfesten jo afholdes ret ofte ombord. Det lykkes ikke helt. Men Marie havde bagt en banankage af de sidste fra klasen, og Kim Larsen br�lede ud af h�jtalerne.

Atol i sigte

Samtidigt med at solen stod op s� vi vores f�rste atol dukke op over kimingen. F�rst palmetr�erne, og da vi var helt t�t p� selve koralrevet. Fernando sejlede foran os ind gennem de str�mfyldte pas og videre gennem de farlige koralhoveder til indersiden ad ringrevet. Her hoppede han straks i vandet med t�j og sko p�, og da han kom op igen meddelte han glad, at her kunne vi godt lade ankeret g�.

N�ste togt � 12.05.2010

Fra Hiva Oa skulle togtet g� ned gennem Fransk Polynesien til Tuamotu Atollerne og videre til Tahiti. Efter fire dage ombord var Marie klar til den f�rste pr�vesejlads. Vi besluttede at gense den lille paradis bugt p� Tahuata.

Dovne sm� b�lger br�d ind p� den kridhvide sandstrand. Vi l� i h�ngek�jer og s� solen flimre ned gennem de store gr�nne palmegrene som svajede i passatvinden. B�rnene samlede kokosn�dder som vi smed p� b�let i en halv time, s� smagte de himmelsk.

Dagen efter gav Rune pludselig hj�lpetegn (armene h�ves og s�nkes) fra det yderste af revet. En hvidtippet haj st�rre end gummib�den, var flere gange sv�mmet lige hen mod ham. Almindeligvis g�r de ikke noget, men n�r man kikker lige ind i �jnene p� en haj, forfra, kan man godt blive bange.

Senere dykkede vi igen, i et farveorgie af fisk; r�de, neonfarvede, gule og skrig bl�, og vi sk�d fisk som vi stegte p� b�l om aftenen, sammen med Anne og Kleng fra Norge. Vildsvinet Oscar og dens sm�grise kom lige som sidst hen, og hilste venligt.

Da Naja n�ste dag havde serveret maden ombord p� b�den, s� vi at ridsen var fyldt med insekter. Den samme ris som vi havde spist af i m�neder. Alle vores lagre skal nu fink�mmes.

Marie og ryggen � 09.05.2010

Efter 1 m�ned p� sygehus i Panama og en k�restols ankomst til Canada, hvor hun kun kunne g� 200 skridt i starten, og med megen forsigtighed kunne g� p� trapper, m� det siges at det g�r over al forventning. Marie skal stadig passe p�, m� ikke l�fte eller hive i noget, men kan stort set alt nu. Skal - pga. bet�ndelsen der opstod omkring indgrebet � passe ekstra p� i op til et �r, idet knoglerne stadig er inflammerede.

Marie har dog under hele forl�bet f�lt sig heldig. Har t�nkt at n�r det nu ikke kunne v�re anderledes, s� var det godt at det skete p� vej til Panama, og ikke over Stillehavet. Har desuden v�ret meget taknemmelig for at hun og Naja kunne bo hos sin bror. Det gav den ekstra gave det er, at f� lov at l�re sin bror og hans familie at kende fra en helt anden vinkel, n�r man er sammen s� l�nge. Det var et meget g�stfrit og hyggeligt ophold.

Familien er samlet igen � 08.05.2010

Den lille propelmaskine k�rte helt op til tr�bygningen som udg�r lufthavnen p� bjergryggen af Hiva Oa. Ud kom Naja og Marie. Det blev et f�lelsesladet gensyn. Efter to m�neder var vi endelig samlet igen. I Polynesien k�rer man ikke forbi nogen med stor oppakning, s� vi kom alle fem hurtigt op p� stop med en bil, siddende indeni og p� ladet, ud til vores ankerbugt. Meget at fort�lle, og mange billeder at vise.

Marie kan allerede g� langt, s� vi var lidt rundt i omr�det, inde i landsbyen, og oppe og takke milit�rbasens v�rksted for hj�lpen med at reparere p�h�ngsmotoren. En aften for�rede vi noget af Najas aflagte t�j til en b�rnefamilie som sad ved kajen. Et �jeblik efter kom manden tilbage i bilen med en stor bananklase til os.

Marie og Naja � 06.05.2010

Marie og Naja er ved at forlade hendes bror,svigerinde og b�rn i Vancouver, Canada. Det bliver et k�mpestort tak til familien og et uforglemmeligt ophold, med en masse andre oplevelser end sejlerlivet i et meget g�stfrit hus. Udfordringen bliver nu at omstille sig til et meget anderledes liv igen uden ferskvandsbade, friske k�leskabsvarer, hus- og byliv.

Aldrig har vi v�ret s� lang tid fra hinanden allesammen, s� det bliver helt fantastisk at blive samlet igen. Maries ryg er blevet god igen, men helingen forts�tter i lang tid endnu.

Hiva Oa � 05.05.2010

Efter tre uger til s�s var det dejligt at kunne st� stille, tage et ferskvandsbrus i den udend�rs cement-kabine med vaskebord, hvor bjergene leverer alt det drikkevand man har lyst til. At kunne g� en tur, og at slutte g�turen af med en softice i Atuona. Folk her er utroligt flinke. Selv unge hilser gerne med armen h�vet h�jt.

Mange ting er dyrt, eksempelvis koster en �l 35 kroner. Br�d er det eneste som ligefrem er billigt. Men som p� Grenada i Caribien beh�ver ingen sulte. Bananpalmer og kokos palmer vokser over alt, og resten giver Frankrig i tilskud for at underst�tte den idiotiske kolonipolitik. Gauguin ville ogs� hellere st�tte den Polynesiske levevis, men nu ligger han i graven oppe over Atuona, med udsigt til bjergtinderne indhyllet i skyer og det uendeligt bl� Stillehav.

Tre dage efter anduvning tog vi begge ankre igen. Bugten er s� lille og urolig at man skal ligge med h�kanker. Vi sejlede over til nabo�en Tahuata hvor vi havde h�rt om en dejlig bugt: Anse Vaiva. Vi fandt den. Helt alene l� vi mellem klippesk�r ind til en hvid sandstrand med kokospalmer, som svajede i den kraftige faldvind ned gennem bjergslugten. F�rst en uheldig landing med ponyen - n�sten alle blev smidt af i br�ndingen. Fremover Hjaltes metode: Ponyen opankres udenfor br�ndingen og vi sv�mmer ind med tingene i vandt�tte poser.

Lokale kom i deres udriggerkano og for�rede os fisk. Et par fantastiske dage med ekspedition op gennem junglen, dykning p� revene, og b�l p� stranden omgivet af vildvin, og med solnedgange som f�r en til at knibe sig i armen.

Farvel til J�rn

J�rn havde ikke sejlet med i mere end godt en m�ned, men vi havde oplevet Galapagos sammen og vi havde sejler over 3000 s�mil sammen. Afskedsfesten var fyldt med minder, og dagen efter var det sv�rt at skulle sige farvel og p� gensyn, et sted i verden.

Fransk Polynesien - 28.04.2010

Vi er anl�bet en lille beskyttet bugt ved Atuona p� sydhavs�en Hiva Oa, og ligger med b�de st�vnanker og h�kanker p� position S009.48,211 W139.01,908.

Stillehavet � 28.04.2010

Der var en n�sten h�jtidelig stemning ombord da vi tog ankeret, vinkede farvel til s�l�verne (som er det eneste dyr i verden som kan gr�de), satte sejl og gled ned langs San Christobals sorte lava kyst. Vi vidste, at vi senere p� dagen ville passere t�t forbi vulkan�en Isla Espanola, og at det ville blive den sidste landkending i op mod en m�ned.

Om aftenen lukkede oceanet sig omkring os hele kompasrosen rundt. Nu var der ikke andet end havet og himlen tilbage, og de n�ste 3.076 s�mil ville vi v�re fuldst�ndig afh�ngige af b�den, vejret og hinanden.

De f�rste dage skulle flere lige v�nne sig til oceanets store bev�gelser, og livet ombord skulle finde ind i �hav mode�, hvor det er vagtplanen, vejret og b�lgerne som styrer alt. Vi sejlede sydp� i flere dage for at undg� doldrum lignende omr�der vest for Galapagos. P� fjerde dagen blev sejlene fyldt af syd�st passaten, og vi kunne s�tte kursen 262 grader direkte mod trope�en Hiva Oa i Fransk Polynesien.

P� grund af El Nino gik der yderligere en hel uge inden passaten drejede s� meget mod �st at vi kunne tage storsejlet ned og s�tte passatsejl, og El Nino s�rgede desv�rre ogs� for, at den sydlige �kvatoriale str�m, som normalt hj�lper s�manden over Stillehavet, n�sten var g�et i st�. Vi havde meget skiftende vind fra ret svag vind til n�sten kulingstyrke.

Vi trimmede som altid sejlf�ringen til max 75% belastning, dvs. at vi reber og sl�kker ud tidligt mv. P� trods af omvej, reduceret sejlf�ring og begroet bund lykkes det alligevel at gennemf�re togtet p� kun 20dage

Hvem vi ikke m�dte

P� togtet s� vi indtil 45 s�mil fra Hiva Oa, ingen andre b�de eller skibe overhovedet, og f�rst efter 17 dages sejlads s� om natten en flyver i stor h�jde langt mod syd. Dette er i sandhed et gigantisk vand univers. Over 3.000 s�mil med b�lger, b�lger og atter b�lger. De eneste levende v�sner vi m�dte p� turen var fugle og havets fisk, delfiner, bl�ksprutter og hvaler. Selv uden midt p� Stillehavet med over 2.500 km. til land, kredsede der j�vnligt fugle om mastetoppen, hvad de s� end laver s� langt ude?

Flyvefisk

Hele tiden er der flokke af flyvefisk som elegant flyver en meter op og ned over b�lgerne. Hver morgen m�tte vi t�mme d�kket for flyvefisk � og flere gange blev nattevagten ramt. Efter forskr�kkelsen g�lder det for nattevagten om at undg�, at flyvefisken hopper videre ned gennem vinduet til en af dem som ligger og sover i agter k�jerne!

Delfiner og hvaler

�Delfiner, masser af delfiner � og de er bare store!� r�ber de fra cockpittet. Hurtigt er alle p� d�k. Store gr�sorte delfiner leger langs skibssiden og foran boven. Togtet er hermed velsignet og kan regne med lykke p� s�rejsen.

�Hov � der er ogs� hvaler, rigtige hvaler!�. De store runde, n�sten firkantede hoveder p� Grindehvalen bryder langsomt og majest�tisk havets overflade. De ser p� os, skyder bl�stet til vejrs, og glider igen ned i havets dyb. M�ll�se stod vi og spejdede ud over havet, men de kom ikke op igen

Mad ombord

Vi havde frisk k�d til de f�rste fire dage. Gr�ntsagerne ville normalt, med den rette opbevaring, kunne holde sig i op til to uger, men kvaliteten var for d�rlig, og efter seks dage var det kun l�gene tilbage. Bananklasen var planlagt til at modne efter to uger, men efter tre dage startede en dejlig bananfest; morgen, middag, aften og p� nattevagterne: friske bananer, som smootie og i kager. �g holdt uden problemer p� hele turen, de skal bare vendes.

Appelsiner havde vi i 10 dage og �bler i over to uger. Vi fangede p� dette togt desv�rre kun en guldmakrel. Andre bed p� men var alt for store til vores grej.

Her ud over stod den p� b�dens grundproviant. Det vigtigste er ris og pasta. Vi har s� meget at det alene vil kunne holde bes�tningen i live i et par m�neder. Grundprovianten best�r desuden af havregryn, linser, b�nner, sojaprotein (bliver som hakket k�d), mel, div. d�ser, madolie, t�rm�lk, masser af chokolade, slik, krydderier, kaffe og te samt et par hundrede andre ting.

B�d og udstyr

Klarede det store togt helt uden skader � bortset fra at vi dagen f�r Marquesas opdagede at endnu to kordeller var g�et i riggen. N�sten ikke til at b�re. Vi diskuterer nu med rig specialisterne i Danmark hvad vi skal g�re.

N�sten hver dag var der sm� vedligeholdelses opgaver, s� som en l�k dieselpumpe som vi kom til at �del�gge dagen f�r afsejling, rensning af diesel pga. begyndende dieselpest, montering af ny bl�ser til k�lekompressor, reparation af toiletpumpe osv. Bund og fribord var renset inden afsejling. Allerede efter 2 uger var bunden begroet og langhalse havde bidt sig fast helt op p� agterspejlet og det meste af fribordet var ved ankomst til Hiva Oa helt gult af algebegroning.

Psykologien ombord

I virkelighedens verden er det slet ikke sejladsen som er problemet p� s� langt et togt, men psykologien ombord. Vi har fem mennesker levet meget t�t sammen p� hvad der omregnet svarer til en lejlighed p� 16 m2. Det ruller konstant, der st�r j�vnligt vand ind over, og det larmer fra vinden i riggen og fra de brusende b�lger. I kahytten er temperaturen ofte ulidelig h�j og luften t�t.

Den f�rste dag er det bare sp�ndende, s� kommer s�sygen, og efter tre n�tter med kun f� timers sammenh�ngende s�vn, kan dr�mmen om langturssejlads godt sl� h�rdt. Ved at holde fokus p� en sikker og tryg sejlads, fastholde rutiner med vagter og god mad, rigelig med hygge s� som kage, musik og lege, er det ved f�lles hj�lp lykkes at holde en munter og hyggelig stemning ombord, hele s�rejsen til Marquesas.

Dagene ombord

Dagene g�r forbavsende hurtigt. Vagtplanen styrer livet ombord, og d�gnet er opdelt i hvorn�r du er p� vagt og hvorn�r du har fri. Natten g�r med vagter og med at sove, og en del af formiddagen med at f� sovet ud efter natten. I troperne er det m�rkt 12 timer i d�gnet, og derfor er der egentlig ikke megen tid tilbage med dagslys. Vi skal lave mad og vaske op, skrive skibsdagbog, lave drikkevand og hente vejrudsigt. Rune har lige l�st det op som han har fundet om Marquesas�erne, Hjalte har skrevet en Stillehavssang,J�rn tager et par klip til videoen om togtet (der kommer m�ske et link til videoen her p� hjemmesiden), Jan er i gang med en lille reparation og Lene sl�r guitaren an til en f�lles sang i cockpittet. Og s� er endnu en dag p� havet g�et.

Affald

Det vigtigste p� de lange togter er at undg� affald. Derfor ribber vi alt for sekund�r emballage, og helst ogs� den prim�re. Det sker ved at vi opbevarer mest muligt i d�ser, b�tter og flasker som vi genbruger. N�r vi ligger ud p� et langt togt starter vi affaldssortering. I affaldsspanden kommer kun det som havet ikke kan oms�tte i l�bet af kort tid. Det vil sige plastik og glas samt emballage med plastikbel�gning eller -dele, eksempelvis m�lkekartoner. Alt andet, madrester, papir og konservesd�ser (med �bent l�g synker de og ruster op i l�bet af f� m�neder) smider vi i havet.

Drikkevand

Under sejlads i troperne skal vi have mindst tre liter drikkevand pr. person om dagen. Vi har af sikkerhedsgrunde opdelt vores vand i flere forskellige systemer: Vandtank 120 liter, 2 dunke � 20 liter, 15 dunke � 5 liter, samt et antal 1 liters vandflasker, �l og sodavand gemt i fjerne skunke rundt om i b�den som n�dforsyning. N�sten hver dag k�rer vi med watermakeren i en halv time, og laver 25 liter frisk drikkevand, s�ledes at 5 liters dunkene og tanken hele tiden er toppet op.

N�tterne

N�r solen er g�et ned s�nker m�rket sig hurtigt over havet. Hvis der ikke er m�ne og overskyet, bliver det b�lgm�rkt. Du skal vide hvor spil og sk�der sidder. Der er kun et d�mpet lys i kompasset og instrumenterne. B�lgerne kan du kun h�re. Den dybe buldrende lyd kommer langsomt n�rmere og stiger i styrke og tone, l�fter b�den op indtil den lige inden h�kken br�kker over og forts�tter ind under b�den i et brusende virvar. Og s� er de gange hvor du kan h�re en sk�v b�lge komme fra siden, den knalder ind i fribordet og sender en gang havvand ind over b�den. Og s� er der de klare n�tter, med alle stjernerne, som p� �kvator tr�kker parallelt op over mastetoppen, og som glimter millioner af lys�r lige ned til dig.

Du kan her lade tankerne flyve frit, glemme alt, for du er helt alene i universet. Men samtidig skal du mindst hvert tiende minut rejse dig fra dr�mmene, scanne horisonten og checke sejlf�ringen. For du alene har ansvaret for b�den, og for alle de andre som ligger og sover i k�jerne, og som trygt stoler p� at du holder udkik

Sejlplaner

Flere har spurgt hvad vi har lagt sejlplanenud fra. Hele ruten rundt om jorden er lagt s�dan at vi sejler s� sikkert som det nu er muligt. Det vil sige at vi f�lger �rstiderne, vejret, passat- og monsunvindene og havstr�mmene.

Som det vigtigste sejler vi aldrig i omr�der hvor der er orkans�son. Hver 2. -3. m�ned har vi en dato, hvor vi skal v�re et bestemt sted. Eksempelvis er den n�ste dato d. 15. juni p� Tahiti. Datoerne er sat, s� vi er sikre p� at n� ud af et omr�de inden orkans�sonen starter bag os. Orkans�sonen starter i det �stlige Stillehav, Caribien og det vestlige Atlanterhav i juni, og i det sydvestlige Stillehav i december. Derfor skal vi enten sejle videre, eller blive til �ret efter. Det var et af dilemmaerne i forbindelse med de mange forskellige l�sninger vi overvejede, da Marie l� med diskusprolaps i Panama.

Togtet til Marquesas � 07.04.2010

Vi har nu v�ret p� Galapagos i tre uger. I dag s�tter vi sejl og starter p� jordomsejlingens absolut l�ngste str�k p� 3000 s�mil til Marquesas �gruppen. Det svarer til 5.500 kilometer. I luftlinie er det fra Danmark til det sydlige Saudi Arabien, eller til Middelhavet og tilbage, 2 gange. Meget afh�ngig af passatvinden og El Nino, regner vi med at sejlturen vil tage 3 -4 uger.

Positionsmeldinger

Vi vil som s�dvanlig lave daglige positionsmeldinger.Al kontakt via kortb�lgeradioen er afh�ngig af b�de afstandene, teknikken og de atmosf�riske forhold. Derfor betyder manglende positionsmeldinger ikke n�dvendigvis at b�den er sunket. Hvis ikke positionsmeldingerne fungerer, vil vi straks efter anduvning p� Hiva Oa lave en kort besked p� hjemmesiden.

Vi har registreret b�dens kortb�lgeradio ved Airmail, som i forhold til vores nuv�rende system Winlink, skulle have en bedre radiod�kning i Stillehavet. Vi vil ogs� gennem Airmail fors�ge at sende daglige positionsmeldinger som du m�ske kan finde p� Yotreps eller p� Sailblogs. Vi ved ikke hvilken, eller om nogen af de to links fungerer i praksis.

Vi har inden afsejling k�bt frugt, gr�nt, br�d, k�d, �g og andre friske varer. Alt andet k�bte vi i Panama, fordi vi havde f�et at vide, at man p� Galapagos stort set intet kunne f�.

Familiekontakten � 06.04.2010

Marie og Naja, og Hjalte, Rune og Jan mailer sammen hver dag, ogs� n�r ING b�den sejler. Det er en m�de at holde kontakten p� i den lange tid vi er adskilte.

Det ser ud til at Marie og Naja kan p�m�nstre igen p� Hiva Oa. Ellers har det i en l�ngere periode set lidt sort ud med Maries ryg. Med hj�lp fra husl�gen og lidt indianer-adf�rd fra Maries side, lykkedes det hende at komme til en speciall�ge i Canada. Speciall�gen kunne fort�lle, at Marie har det normalt efter omst�ndighederne. Nu m� Marie lave styrketr�ning, og det g�r liges� stille fremad. En ryg tager altid lang tid, og m� ikke forceres. Afsluttende scanning for at sikre at alt er OK, vil foreg� midt i april, s� der ikke er flere ryg-h�ngepartier inden Marie og Naja begiver sig ud i Stillehavet, hvor der absolut ingen l�gehj�lp vil v�re at hente. Marie og Naja nyder b�de g�ture i regnskoven som findes her pga. den store nedb�r, gospelkoncerter, byliv m.m. og ikke at forglemme det hyggelige daglige liv med Maries bror, svigerinde og deres 3 b�rn.

Homboltstr�mmen vender � 02.04.2010

Havtemperaturen var 30 grader da vi anl�b Galapagos. Her efter faldt vandtemperaturen med 1 grad om dagen, for igen at stige 1 grad om dagen! Det er Hombolt Str�mmen der vender. Milliarder af kubikmeter havvand skifter retning, og vi sidder dermed midt i et af verdens store naturf�nomener: El Nino. Normalt er havvandet p� Galapagos kun 21-23 grader, fordi Homboltstr�mmen kommer helt nede fra Antarktis og sender en gren ud til Galapagos �erne. I �r er det anderledes, og den h�je svingende temperatur truer Galapagos bestanden af s�l�veunger og pingviner.

B�den � 01.04.2010

B�den skal selvf�lgelig v�re helt klar til et langt togt, og som altid er der en r�kke ting som skal laves. Langturssejlads er meget andet end hvide palmestrande. Det er ogs� h�rdt arbejde, for slid p� b�den svarer cirka til det antal s�mil vi sejler.

Det vigtigste har v�ret topvanterne. Nordic Mast lavede 2 nye vanter efter m�l, tegning og billeder. J�rn tog vanterne med i k�jes�kken, og monteringen � det var ikke nemt. P� en ankerplads, med b�den i konstante rulninger. Masten blev fikseret med liner, og Jan sp�ndt fast til sallingshornet, s� han kunne montere vantet og med �n h�nd bore hul til splitbolten gennem et 25 mm rustfrit gevind.

Bes�tningen p� ING b�den � 01.04.2010

I g�r holdt vi afskedsaften for Daniel. Et s�rgmodigt p� gensyn, hvor vi mindes b�de de sv�re tider i Panama, de kulsorte n�tter med torden og lyn p� Stillehavet, og de fantastiske naturoplevelser vi har haft sammen.

J�rn p�m�nstrede mandag og Lene torsdag. De kom med nyheder fra Danmark, reservedele og stor eventyrlyst. Helt lyse i huden. To dage efter helt r�de. Vi har nu sammen en uge til at opleve Galapagos, og til at forberede det store togt til Marquesas�erne ude midt i Stillehavet.

Dieselpest � 29.03.2010

Under ladning begyndte motoren at g� uj�vnt. Det viste sig at der var en tyk gr� masse i vandudskiller og dieselfilter. Begyndende dieselpest. Diesel kvaliteten her nede er meget ringe. Oftest er farven helt m�rkegr�, og der kan v�re snavs og kakerlakker i samt en del vand i. Vi tils�tter additiver, og bruger en tragt med et simpelt net, som diesel men ikke vand kan passere.

Flere oplevelser - 28.03.2010

Vi har v�ret p� tur op i bjergene med Lisa, Margaret, Palle og Dan fra Lady Sunshine. Set ferskvandss�en hvor Fregatfuglen vasker saltet af fjerene, de ber�mte Galapagos landskildpadder, som kan blive op til over 2900 �r gamle. De �ldste har derfor hilst p� Charles Darwin, da han p� Galapagos skabte teorierne om arternes overlevelse. Vi har v�ret ude p� Kicker Rock og dykket med hajer, og vi har set de sorte havleguaner.

Hver aften n�r m�rket falder p�, og temperaturen falder til under 30, kommer folk ud p� gaderne, og butikkerne �bner. Vi spiser hver dag p� restaurant for 3,5 dollars pr. person inkl. saftevand.

Hjemmesiden � 26.03.2010

Internet forbindelsen p� Galapagos er yderst svingende, og samtidig fik vi virus; den Trojanske Hest, inficeret fra en Internet cafe. N�r forbindelsen og virus bliver bedre, vil vi fors�ge at oploade lidt mere

Gaster - 25.03.2010

J�rn Madsen skal sejle med fra Galapagos til Hiva Oa. I l�bet af ganske f� dage lykkes det J�rn at f� fri fra arbejde, aftalt med familien og ordnet alt det praktiske, s� om f� dage p�m�nstrer J�rn her i Wreck Bay. Og som aftalt for meget lang tid siden, p�m�nstrer ogs� Lene i n�ste uge. Lene skal sejle med helt over til Fiji.

Der er en del som har henvendt sig om gasteaftaler p� de kommende togter. Det kikker Marie og Jan p� i den kommende tid

Isla San Christobal, Galapagos � 18.03.2010

Vi havde store forventninger til Galapagos . Og de bliver til fulde indfriet. �erne er som fortryllet. Da vi ved solnedgang lod ankeret glide ned i dybet p� pos. S00.53 og W089.36 blev vi budt velkommen af s�l�vernes h�je bj�ffen og leg i vandet. Og s�l�ver er der overalt; i vandet, p� b�de og joller, p� landgangsbroen, p� fortove og i g�r var Daniel ved at blive bidt, fordi han p� en b�nk rykkede for t�t p� en s�l�ve. S�l�ven sad ogs� p� b�nken.

Vi har set en familie som i en lille bugt sv�mmede med et net, rundt i en cirkel, og bag efter trak nettet op p� stranden. Nettet var fyldt med s� mange fisk at de kunne fylde fem store s�kke. Vi har g�et lige ved siden af pelikaner, som blot kikker p� os med deres s�rgmodige blik. Sv�mmet i k�mpe stimer af sm� zebrafisk, snorkel dykket ved siden af store Galapagos havskildpadder og leget med s�l�veunger i strandkanten.

Familien Pesantes hj�lper os med indklareringen og praktiske ting, og fort�ller os sp�ndende ting om livet p� �erne. Til forskel fra Panama virker alle her meget venlige og hj�lpsomme, og det virker til at Galapagos er et godt sted for b�de b�rn og voksne at bo.

Togtet til Galapagos � 10.03.2010

Togtet til Galapagos blev som forventet en speciel oplevelse. Det meste af tiden for lidt vind, og s� pludselig Sqalls med alt for meget vind. Hurtigt skulle vi rebe og f�lge med den vinddrejning, som altid kommer samtidigt. Den intertropiske konvergenszone ITCZ skabte store sorte skyformationer. Om natten lynede det altid ude i horisonten, og flere n�tter trak det ind over os med tunge regnbyger og kraftig vind. N�r man ligger langt ude p� det store ocean og lynene brager ned omkring en, s� kan man godt f�le sig meget lille.

Dagene p� havet

Hver dag fik vi fra Karsten i Panama gode meldinger over kortb�lgeradioen om hvor Zonen l�, og hvilken kurs vi skulle tage. Som altid p� havet gik dagene forbavsende hurtigt. Vagtplanen styrer livet ombord, og sikrer at der altid er en som holder udkik.

Spisetiderne opleves som dagens store h�jdepunkter. Morgenmaden tager vi p� skift afh�ngig af hvorn�r de forskellige har sovet ud efter natten. Frokost er ofte gode rester fra aftenen f�r tilsat lidt nyt, og aftensmaden det helt store m�ltid hvor chefkokken er den, der ogs� �har dagen�. To gange blev det til friskfanget tun, og selv om vi proppede os, var tunene s� store at der var til et par dage mere. Aftensmaden spiser vi senest ved sekstiden, s� der er vasket op og gjort klar til natten inden m�rket s�nker sig som en kulsort dyne over havet.

Brud p� kordeller

P� fjerdedagen gik der to kordeler i styrbord topvant. Selvom der er 10 forskellige wirer som holder masten, kan brud p� bare �t vant betyde havari. Derfor rebede vi og sl�kkede ekstra ud p� sejlene for at belaste riggen mindre p� resten af turen. Samtidig monterede vi n�dliner med ekstrem h�j brudstyrke, som skulle sikre riggen hvis alle de 19 kordeler skulle briste. Endelig valgte vi resten af turen kun at sejle p� bagbord halse, selv om det bet�d en l�ngere sejlet distance.

�kvator

Om natten klokken 00.30 lokal tid passerede vi over den storcirkel som deler jordkloden i den nordlige og den sydlige halvkugle: �kvator. Fra det �jeblik befandt vi os i Sydhavet, og om morgenen dukkede Kong Neptun op, og s�rgede for at alle ombord blev d�bt efter de gamle forskrifter.

At sejle for sejl

P� turen til Galapagos g�r de fleste b�de for motor i dagevis for at passere de stille Doldrums. Vi fortsatte dog vores almindelige rutine med at g� for sejl, og i stedet nyde ogs� de stille timer hvor vandet forsigtigt risler ned langs skrogsiden.

En Sydhavs�

Den ottende dag p� havet dukkede vores f�rste sydhavs� op over kimingen mod vest. En stor gr� fugl satte sig p� forpulpitten, og de store vulkan�er rejste sig som kegler langsomt op mod himlen. Som et tegn trak skyerne v�k. Pludselig blev tiden dyrebar. Alle var i cockpittet, eller stod i st�vnen og spejdede l�ngselsfuldt mod �erne som rejste sig op fra 4 kilometers dybde.

Vi gik t�t op af lava kysten, og pludselig l�d der et sm�ld. Cykelslangen som den kraftige fiskeline g�r omkring, strakte sig i fuld l�ngde agterud. Sejlene blev sl�kket, men tr�kket var enormt. Det var en meget stor wahoo. Vi fik lov at se den ved h�kken, s� var den v�k

Las Perlas � 06.03.2010

Det var meget m�rkeligt at sejle uden Marie og Naja. Selvom vi l�nge havde overvejet hvad der var bedst at g�re, og selvom vi vidste at det kun var for et par m�neder, virkede det bare helt forkert at de ikke var ombord. Og vi kom hurtigt til at savne hinanden mere end meget

ING b�dens f�rste togt i Stillehavet gik til det lille �rige midt i Panama Golfen. H�j sol, frisk vind, og en wahoo lignende fisk spr�llede p� vores octopus. Vi lod ankeret g� syd for Isla Contadore. Daniel viste hjemmevant rundt p� �en, hvor de lokale lever et simpelt � liv sammen med rige turister. Af og til kommer nogle af verdens toppolitikere, som v�lger �en fordi det er let at skabe et h�jt sikkerhedsniveau, og fordi �en er utrolig smuk.

Vi sk�d fire papeg�jefisk med harpun, bar dem spiddet p� en lang k�p tilbage til vores egen strand, hvor vi stegte dem p� b�l om aftenen. Senere l� vi et par dage ved den �de Isla Del Espiritu Santo. Koblede Lars Winklers dykkerkompressor p� b�dmotoren og fik luft til at udforske det tropiske undervands liv.

Hvor blev Marie og Naja af? � 05.03.2010

Marie har efter at have v�ret igennem en chokerende oplevelse ved at f� diskusprolaps p� havet, og en n�sten samlet 4 ugers sygehusophold, kommet ud i frisk luft igen. Naja og Marie fl�j til Canada til Maries bror og svigerinde. Trods de 12 timers flyvetur gik det godt, idet der var mulighed for ind imellem at ligge ned i flyverne, og der var rullestol transport rundt til de forskellige terminaler.

Efter 2 ugers ophold i Canada g�r det fremad, og hun har det en del bedre, men har lang vej endnu. Marie er meget glad for at denne mulighed med at bo hos hendes bror kunne lade sig g�re. Dels er
det dejligt at se og opleve familien i deres rammer, men det har ogs� gjort det muligt at blive ved med at v�re p� eventyr. En hjemtransport til DK ville have v�ret et antiklimaks.

Det skal dog ikke forfladiges p� nogen m�de, at tiden her stadigv�k handler meget om at blive st�rk og se fremad, men ogs� at ford�je alt det traumatiske som er sket. Samtidig oplever Marie at hun endelig kan slappe af fra hendes egne krav om hurtig at blive st�rk igen, s� det meste af familien kan komme
videre p� sejlads, i stedet for at v�re i en venteposition.

Det har for os som familie derfor v�ret den bedste l�sning, p� en uheldig omst�ndighed. Naja er med Marie, og hun hygger sig ogs� i den grad med den nye familie. Disse billeder viser Naja i sine nye omgivelser, og Maries oplevelse af hvordan verden har �ndret indhold i hendes liv.

Farvel Panama � 05.03.2010

Efter de mange ulykker og problemer vi havde oplevet i Panama, var det dejligt at vinke farvel til landet. Marie og Naja fra deres flyvemaskine til Canada. Hjalte, Rune, Daniel og Jan fra b�den ud gennem Panama Golfen.

Gaster fra Galapagos  � 01.03.2010

Vi har mulighed for at tilbyde 1 -2 gaste pladser p� togtet fra Galapagos til Tahiti (se nedenfor). S� hvis du har lyst og mulighed for at tage af sted med kort varsel, h�rer vi meget gerne fra dig p� jordenrundt.info@gmail.com. N�r vi er afsejlet Panama er der bedst at maile til vores kontaktperson i Danmark Hans-Ivan p� skjoedt@post9.tele.dk idet Hans-Ivan kan maile videre direkte til ING b�dens kortb�lgeradio.

Afsejling � 05.03.2010

I morgen tager vi ankeret og st�vner sydvest ud i Stillehavet. Den f�rste udfordring bliver den intertropiske konvergenszone ITCZ. Et stilleb�lte langs �kvator hvor Doldrum er store omr�der uden nogen vind. P� grund af det konstante lavtryk driver der kraftige skyformationer omkring som p� et �jeblik �ndrer det vindstille vejr til meget kraftige vinde, som kaldes squalls � en slags kortvarig tordenbyge vind, der kan v�re op til stormstyrke.

Opgaven bliver at sejle sydp� ned gennem Doldrum til t�t p� �kvator, og er vi heldige finder der lidt nord for Colombia eller Ecuador rester af Syd�st passaten, som betyder at vi kan dreje styrbord med kurs direkte p� Galapagos.

Vi har allerede mens vi l� i stormen i det Caribiske Hav haft fantastisk god hj�lp af FTLF kontaktperson danskeren Karsten Staffeldt, som har boet i Panama i 40 �r. N�r Karsten ikke er p� arbejde indenfor Shipping, hj�lper han os langturssejlere med alt fra vejrudsigter til hvor man kan k�be et batteri. Vi havde en hyggelig komsammen med Karsten for nogle dage siden, og han vil ogs� p� vores togt videre vestp� give os daglige vejrudsigter over kortb�lgeradioen.

El Nino � 03.03.2010

Ogs� i �r er der El Nino. Det medf�rer �ndring af vejrforholdene i meget af verden og specielt i Stillehavet. Det betyder at ING b�den kan f� mere ustabilt vejr, mindre medstr�m, mindre passatvind, og st�rre risiko for kuling og storm. Vi sejler altid s� sikkert som det nu er muligt. Derfor betyder El Nino, at vi har valgt at �ndre sejlplaner, s�ledes at vi forlader Stillehavet i bedre tid inden cyklons�sonen starter i december 2010. Samtidigt vil vi i endnu h�jere grad end vi plejer, sikre tid til at afvente en god vejrudsigt p� alle togterne i Stillehavet.

El Nino �ndrer sejlplaner � 02.03.2010

I forhold til sejlplanerne har vi aftalt med alle kommende gaster, at vi fremrykker togterne i Stillehavet og frem til R�dehavet med i alt 1 m�ned. I praksis er afsejlingen fra Tahiti flyttet 2 uger frem og fra Fiji yderligere 2 uger, s�ledes at vi anl�ber Bali ca. �n m�ned f�r den oprindelige plan. Sejlplanen er rettet under Ruten

Gaster i Det Indiske Ocean og videre vestp� � 01.03.2010

Sidste �r i september besluttede vi ikke at indg� flere gaste aftaler f�r marts m�ned i �r. �rsagen var, at vi sidste efter�r oplevede at fjern�sten var um�delig lang tid og mange s�mil ude i fremtiden. Nu er det blevet marts og vi �bner igen op for aftaler om de sidste gaste pladser p� jordomsejlingen.

"Gammelt" Sidste nyt

helt tilbage fra dengang forberedelserne til jordomsejlingen begyndte, kan du se her

Her kan du se sidste "gammel" nyt fra Panama til Tonga