Nordsøen 2006

 

 

 

Det Indiske Ocean og Aden Bugten – 07.02.2011

Vi er siden Thailand mere og mere blevet konfronteret med, at vi snart skal igennem Det Arabiske Hav og Aden Bugten – det er simpelthen samtaleemnet med andre sejlere. Vi mener dog at vi efterhånden har fundet vores ben at stå på, igennem hele dette virvar af forskellige informationer og gode råd. Når man taler om piratangreb på sejlbåde i dette område, så er det næsten ingenting i forhold til Caribien, Indonesien og Malacca strædet, og så tænkte vi ikke engang så meget over det dengang, som vi gør nu.

 

Vi har sat os så meget ind i tingene som vi pt. kan, og forberedt os på bedst mulig måde. Herefter vil vi forsøge at nyde de lange havstræk vi har tilbage. Piratangreb er ligesom at tale om et muligt forlis - det er drøn ubehageligt, men vi skal være beredte. Dog ikke tænke på det hele tiden, ellers vil turen ikke være nogen nydelse.

 

 

En ung mand vender hjem – 07.02.2011

Efter 22.000 sømil og mere end halvandet år på verdenshavene, vender Rune hjem til Kalundborg.

 

Siden Stillehavet har Rune i tiltagende grad savnet kammeraterne og ungdomslivet der hjemme, og samtidigt har lysten til langturssejladsen aftaget. Derfor har vi aftalt, at Rune rejser hjem når vi anløber Djibouti i Afrika.

 

Rune lander i Kastrup lufthavn d. 18. marts kl. 13.45, og han har aftalt at bo hos familien Winkler på Sønderstrandsvej. Rune kommer og sejler med det sidste stykke hjem fra England, så vi slutter jordomsejlingen af sammen.   

 

 

Status ombord – 05.02.2011

Lige nu skal vi i gang med at udforske Maldiverne, et atolrige med små isolerede motuer og velfungerende samfund samt noget af verdens flotteste koralrev og fiskefauna. Da vi anløb, var stemningen ombord høj med spændte forventninger, og efter et dyk på revet sammen med kæmpe papegøjefisk og et par skildpadder var mange euforiske.

 

Kort efter blev vi klar over, at vi først ville få vores cruising tilladelse om tidligst 4-5 dage, og at hverken båd eller dinghy herefter måtte forlade havnen. Så sank humøret pludselig voldsomt, indtil Rane dagen efter kom tilbage og fortalte, at Sahlam kunne arrangere udflugt med en lokal båd til nabo atollen, natfiskeri og grilning hos hans søster.

 

På samme måde svinger humøret individuelt for os hver især. Nogen gange er det skønt at opleve nye mennesker og steder, andre gange er det for meget. Ofte er der rift om at være den, der får lov til at blive alene tilbage på båden, fordi vi nu døgnet rundt i halvandet år, har levet meget tæt sammen på en urolig båd, med et samlet areal der svarer til 16m2.

 

Når delfinerne springer ind foran stævnen, når himlen og havet bliver farvet purpur rødt i en flammende rød solnedgang og når vores ø efter mange dages sejlads dukker op over kimingen, så breder rejsens lykkefølelse sig rundt i kroppen. Men lykken er flygtig, og afløses hurtigt af søsygen, den evindelige venten, det altid at blive kikket på som fremmed, vedligeholdelsen, de korte soveperioder, savnet af alt det der hjemme, og tankerne om hvordan det skal gå for os hver især når vi til sommer, om alt går vel, har lagt til kaj på Gisseløre.

 

 

En atol midt i verden – 04.02.2011

To tusinder kilometer ude midt i det Indiske Ocean løfter havets bund sig fra fire kilometers dybde, og en skummende blå og hvid brænding buldrer ind mod koralrevet foran den lille atol Kulhudhuffushi. På 2x1 kilometer bor 10.000 mennesker i et isoleret samfund. Sahlam skal hjælpe med vores cruising tilladelse, og det foregår som alt andet i et roligt tempo. Sahlam har 2 huse, 2 koner, 2 børn –med hver kone og 3 forretninger.

 

Hvide gader af koralsand med grå huse bygget sammen med mure af koraller. Turkisblå og grønne døre og vinduer, og en rød facade med en blå cykel foran. Kvinderne i sorte burkaer, børnene i pastelfarvet tøj og mænd i modetøj og moderne look.

 

Fødevare butikker med frugt, grønt, æg og det meste andet og til billige priser, og bag de ens facader gemmer der sig også en moderne brilleforretning, sportsbutik og computerstore. Små spartanske caféer og restauranter og enkelte værksteder.

 

Der er valg. Flag og bannere overalt, og dyttende biler med masser af unge mennesker. Folk her virker stolte og afbalancerede, sidder i skyggen og snakker, ser TV på storskærmen under palmerne ved havnen, mændene hænger ud på caféerne, og børn der leger.

 

 

Atoller og turister - 05.02.2011

Normalt har turister ikke mulighed for at komme ud på de atoller, hvor lokalbefolkningen bor, hvilket vi kan i en sejlbåd. Vi kan læse om landet, at regeringen vil beskytte lokalbefolkningen mod turismen. Spørger man de lokale om hvorfor, så får man forskellige direkte og underliggende svar, som: Det er 20 gange billigere på de lokale øer at bo på hotel i forhold til ressorts, eller - de er ikke interesseret i de atoller hvor der er ressorts, eller – de er 100 % islamere, og de ser gerne at vi kvinder ikke viser knæ. Det blev stillet som krav, da vi ønskede at komme ind og møde lokalbefolkningen på en nærliggende atol, hvor vi dykkede på revet.

 

 

Togtet til Maldiverne – 02.02.2011

Blev en meget blandet oplevelse. Først de sædvanlige problemer med myndighederne, fik til sidst lov til at sejle, og lagde ud i styrt regnvejr og ingen vind. Om natten kraftige strømsøer og tiltagende søsyge.

 

Og så kom vinden. De næste par dage drønede vi af sted for helt nedrebede sejl. Faldt med vind og bølger sydover, for at undgå opskæring og for kraftig pendling i de ind i mellem meget skæve bølger syd for Indien. Nætterne var kulsorte med meget morild, som lyste kraftigt op i bov og hækbølgen og på toppen af de brækkende bølger. På et tidspunkt var der også lysende prikker fra regnen ud over det sorte hav, og en nat så Rane delfiner lysende i morild, som lange lysende kometer ind under båden.

 

Som på bestilling lagde vinden sig den sidste aften, og hele natten lå vi drivende 10 sømil fra Maldiverne på et spejlblankt og tavst hav oplyst af stjernerne indtil solen stod op, og vi kunne anløbe atollen Miladhunmadulu, og ligge ind i havnen på den lille motu Kulhudhuffushi.

 

 

Syd om Indien -  30.01.2011

Om to timer ligger vi fra, og sejler syd om Indien mod det store Atolrige Maldiverne. Atollernes motuer er kun få meter over havets overflade, og fordi vandstanden i oceanerne stiger, mener nogen forskere, at Maldiverne vil være forsvundet i oceanet om få årtier.

 

Det er, i vores efterhånden lidt forvrængede målestok, et lille togt på kun 450 sømil. Der er ofte meget kraftige vinde ned gennem Mannar Golfen mellem Indien og Sri Lanka, som vi regner med at holde syd om. Her ud over har vi udsigt til en vejrmæssigt uproblematisk sejlads. Vi møder dog fortsat flere sejlere som har store reparationer på båd og sjæl efter lavtrykket på vej til Sri Lanka, så vi tager intet for givet.

 

 

Ny gast - 30.01.2011

Nu kan du på gastesiden læse lidt om Thomas, som sejler med gennem Rødehavet

 

 

Mennesker i verden – 29.01.2011

På Sri Lanka hilser alle venligt og imødekommende. Det viser sig bare næsten altid, at de samtidigt prøver at få penge ud af os. Ved at tigge, snyde eller mere eller mindre pågående tilbyde forskellige ydelse lige fra tug-tug, mad, tøj og lignende. Måske på grund af de mange års kolonisering? Uanset kan det over mange dage virke ret overvældende, vel fordi, vi som danskere er opvokset i en helt anden kultur.

 

Et markant skifte fra Thaiernes og Malajernes stolthed, og Stillehavets Polynesien, som vist er det eneste sted i verden hvor man kan risikere at få en på hovedet, hvis man tilbyder drikkepenge.

 

 

Båd og udstyr – 28.01.2011

Vi har brugt to formiddage på at rengøre båden ude og inde og rundt i fjerne skunke, jagte myrer, lave forskellige vedligehold, justeringer af eksempelvis styregrejer samt små reparationer, blandt andet syning af storsejlet ved lokal sejlmager, fordi sejldugen var skredet ved reb 1. Desuden er, som altid, alle vitale dele fra ror til mastetop kontrolleret.

 

Her viste det sig, at lidt havvand dryppede fra motorens søvandspumpe. Det krævede nye pakdåser, og de kunne, utroligt nok, lettest skaffes fra Danmark! Med kurrer transport til 1.800 kr. var de på Sri Lanka inden 5 dage. Toldbehandlingen, det lokale papirarbejde, og krav om tusinder af US dollars, i det vi kort fortalt kalder bestikkelse, har indtil nu taget lige så lang tid.  

 

 

Gast i Rødehavet – 28.01.2011

Thomas fra Kalundborg sejler med op gennem Rødehavet til Kreta, og dermed er også dette togt optaget. Thomas er i gang med at skrive lidt til gastesiden. 

 

 

Kandy – 25.01.2011

Lokal transport er billigt i Sri Lanka. En togbillet til 100 km koster 10 kr. Til gengæld skal man også være hurtig for at få en plads i toget. Vi kendte ikke reglerne for at stige på toget, så derfor lærte vi hurtigt af de lokale, at alting foregår i angrebstempo på at få en siddeplads. Da toget stoppede på perronen smed nogle af de lokale deres tasker igennem vinduet for at spærre en plads – de fleste maste sig ind igennem døren, selv turister med store rygsække havde lært det, og fik slasket en stor rygsæk i hovedet på Naja. Vi opdagede så at det var 3. klasse – vi måtte da ud på et nyt forhindringsløb for at komme til vores togvogn med 2. klasse. Her var lidt færre folk, så vi nåede lige alle mand at få en siddeplads inden der også blev fyldt op – en del måtte nøjes med en ståplads på det lange stræk fra Colombo til bjergbyen Kandy – en togtur på 3,5 timer.

 

Undervejs steg mange lokale sælgere ombord på toget med hjemmelavede madvarer, frugter og drikkevarer. Togturen er meget smuk. Den går igennem afvekslende landskaber med rismarker omkranset af palmetræer - længere oppe i bjergene er der fantastisk panoramaudsigter over terrasser med rismarker og teplantager.

 

 

Billeder fra Galle – 21.01.2011

Vi viser endnu engang vores passér sedler til de bevæbnede vagter i porten til havnen. Alle personlige oplysninger bliver sirligt noteret ned i protokollen, inden vi med et venligt nik bliver lukket ud til de ventende tuk-tuk´er. Det er tre hjulede knallerter med kabine til tre turister eller seks lokale. Chaufføren kaster uden tøven og med hornet i bund tug-tug´en ud i hovedvejens inferno af biler, andre tuk-tuk´er, cykler, knallerter og gående. På helt uforståenlig vis bliver vi et øjeblik efter uskadte, sat af midt i byen.

 

Byen

Bananklaser i lange rækker under et bliktag, bunker af ananas, den stinkende durian frugt og masser af andre spændende lokale frugter ligger på fortovet. Ved siden af ligger dagens fangst af tun, krabber og rødfisk, som fiskerne i tropevarme helst skal få solgt hurtigt.

I en lille indgang i en grå cementfacade er der opstillet et minikøkken. Det smalle lokale bagved med otte plastikborde og vægge med det udseende som en væg nu får, når den i kraftig mados, ikke er gjort ren i flere årtier, udgør restauranten. Den hvide sky af damp fra køkkenet indeholder så kraftige krydderier at flere af os begynder at nyse og hoste, men det høres næsten ikke, på grund af en overvældende larm fra en af kokkene der jævnligt og overraskende hårdt, hamrer kanterne af to kvadratiske knive ned grøntsagerne på panden.

 

Fuldmånefesten

Fuldmåne i januar har for budister en helt særlig betydning. Fra alle sider kommer enlige, par og familie med små børn gående af veje og stier til templet. Røgelsespinde og olielamper udsender kraftige dufte, hundredvis af stearinlys lyser op i den på én gang højtidelige og afslappede stemning. Folk stiller op i lange rækker med ansigtet mod hinanden og giver fade med røgelsespinde videre op gennem rækken. Andre beder ved de mange Buda figurer eller sidder i klynger på sandet og sludrer.

 

Det gamle hotel

Lidt oppe af kysten har vi fundet en drømmeagtig kulisse, hvor der af og til er lidt internetforbindelse. Musikken er overdøvende høj, mændene er i sort og hvidt, og kvinderne er klædt i farverige kjoler; gule, grønne, orange, og de har blomster flettet ind i deres kulsorte lange hår og bærer mange glimtende smykker. Ingen drikker alkohol men humøret er larmende højt, der danses foran det lille orkester og mange står i grupper og snakker i skyggen under palmetræerne eller under de dybrøde blomster i pergolaen ved muren ud mod det dybblå ocean.

Det gamle hotel ude på pynten, med de hvide store søjler under taget i ædelt træ og antikke tunge mørke møbler er meget nedslidt, men ånder uforstyrret stærkt af historiens voldsomme vingesus.

 

 

Sri Lanka – 17.01.2011

Efter et vejrmæssigt meget uventet togt, som af samme grund blev en del sømil længere, anløb vi omkring midnat bugten ved Galle. Efter besøg af Søværnet og senere en læge, fik vi lov til at sejle ind i den store havn.

 

Landet er tyderligvis præget af den lange borgerkrig, der er kontrolposter og folk med våben, og Tzunamien har ødelagt meget. Blandt andet havnen, som er blevet så dyb at strømhvivler hiver og flår i båden. Mange har de senere uger fået skader, så vi er klar til at forlade havnen med kort varsel, hvis vejret bliver dårligt.

 

 

Lokalt stormvejr – 17.01.2011

De sidste tre dage sejlede vi på oversiden af et mindre lavtryk, og havde hele tiden enten ingen - eller let vind.

 

Da vi kom i havn i Galle, hørte vi fra andre sejlere, som var med i Blue Water Rally, at 4 sejlbåde havde været midt i lavtrykket, hvor der var op til 60 knob. En fik motorproblemer og udsendte på et tidspunkt Mayday. En anden sejlbåd begyndte at tage vand ind, fik motorproblemer, sejlene ødelagt og til sidst brækkede skipperen armen. De udsendte ligeledes Mayday. Et containerskib samlede dem op og tog dem med ombord til Malaysia. Båden forlod de. En tredie sejlbåd vidste ikke hvordan man sejler i et lavtryk, fik et råd fra andre sejlere om at gå mod sydøst for at komme ud af lavtrykkets midte. De kom ud af lavtrykket, men blev sendt 200 mil i den forkerte retning. Vi selv så stævnen fra en katamaran flydende vest for Nicobarerne, en observation som blev sendt videre til rescue centrene

 

Vejret er ikke som det plejer, monsunen er stoppet med at blæse, og i stedet for monsunens klare tørre vejr, driver der store tunge tordenskyer rundt på oceanet.

 

En nat  hvor stjernerne stod højt og Marie og Viktor havde vagt, viste der sig pludselig en lille kulsort kant i horisonten. Den sorte kant bevægede sig lynhurtigt op over himlen og blev til en kæmpe stor mur. Det foregik så hurtigt at Viktor mente det ligeså godt kunne være taget ud af en gyserfilm. Skipper og flere af bådens besætninger blev purret, og da vinden begyndte at tage til, tog vi storsejlet ned. Vindstyrken blev denne gang ikke mere end 20-25 knob, og så en del regn bagefter.

 

 

Nem bagning – 14.01.2011

Til søs er det en fordel med kun lidt opvask. Derfor bruger vi Lenes idé til nem bagning:

 

Rør dejen sammen i en skål. Dejen skal være så tynd at den kan hældes ud af skålen. Lad dejen hæve. Rør igen, tilsæt lidt madolie og rør lidt igen indtil al dejen har sluppet fra skålen, og dejen stadig er glat. Hæld nu dejen direkte over i en bageform - vi bruger en speciel gasbageform som stilles ovenpå et lille blus på gaskomfuret – og brødet er nu klar til bagning.

 

Eneste opvask er skål og røreske. Ingen dej eller mel på hænder, borde eller andet.

 

 

Det kongelige kvejl – 14.01.2011

På ING båden bruger vi selvfølgelig de mest almindelige knob og stik. Men vi er også begyndt at bruge et særligt ”Kongeligt kvejl”, som Lars har lært af kronprinsens gaster. Kvejlet skal sikre at fald mv. ikke kinker når faldet skal løbe ud med maksimal fart.

 

Hold faldets korte ende i den ene hånd. Læg med den anden hånd cirka en meter af faldet ad gangen over i hånden, således at en løkke hænger ned skiftevis til den ene side og skiftevis til den anden side af hånden. Til sidst kan hele kvejlet lægges på bænken, eller indtil det skal løbe ud, hænges op over en spilkop. Fidusen er, at det er hurtigt og kan gøres uden at kikke

 

 

Elektroniske nye verden til søs – 12.01.2011

Her ude på de store verdenshave kan vi følge noget af den teknologiske udvikling gennem de grejer gasterne har med i køjesækken. I Phuket kom Rane med en I-Pad som indeholder alt hvad en almindelig bærbar computer har, samt spil der følger den måde man holder I-Pad´en på. Og så har den søkort over hele det Indiske Ocean samt indbygget GPS, så Rane kan ligge i hans køje og følge med i, om styrmanden følger ruten.

 

Viktor har den hidtidige rekord i at medbringe den mindst mulige køjesæk. Samlet set svarede det til, hvad andre har med af håndbagage i et fly, inklusiv i øvrigt et par ting til os. Og, så en I-Book med over 1.000 bøger på, en lille sag som ikke fylder mere end en A5 paperback bog og som kun skal lades op en gang om ugen. Genial til langturssejlads.

 

 

 

Mod Sri Lanka – 05.01.2011 

Båden er blevet fyldt op med frugt, grønt, pasta, ris, kaffe og mange andre livsnødvendigheder for syv mennesker i to uger, og båden og udstyret er kontrolleret. Naja, Hjalte og Rune har gennemgået alt omkring sejlads med Viktor og Rane. Sikkerhed gennemgår vi i morgen tidlig, og så sætter vi sejl. I første omgang sejler vi kun nogle få sømil ud til en lille ø, hvor bunden, kølen og roret skal renses, inden det store oceankryds.

 

Vi forventer at få Sri Lanka i kikkerten om cirka to uger

 

 

Nyt sejlerteam – 03.01.2011

Nytårs nat ud for Anchor Inn, mødtes vi med Viktor som var ankommet direkte fra USA, og to dage efter ankom Rane med morgen flyveren fra Danmark. Nu er ING båden igen fyldt op med drømme og eventyrlyst. Sammen skal vi krydse hele det Indiske Ocean til Djibouti i Afrika.

 

Vi har snakket om livet til søs, om nyt fra Danmark og verden. Vi skal på se lidt af Phuket øen, gøre båden klar til det næsten 4.000 sømil lange togt, vi skal proviantere, have Viktor og Rane indskrevet på båden og udklareret af landet, og hvis Nordøst Monsunen i vejrudsigten blæser som den skal, lader vi fortøjningen gå på onsdag.

 

Måske begynder vi med at sejle en kort tur ud til en lille ø, så Viktor og Rane lige kan vænne sig til sejladsen, inden vi ligger kursen 1.100 sømil vestpå mod Sri Lanka

 

 

For morring i Ao Chalong -  01.01.2011

Siden vi forlod Panama har vi meget sjældent set sejlbåde, og kun på ankerpladser og i havne. Det ændrede sig markant da vi krydsede grænsen til Thailand, hvor der, ligesom i Danmark, næsten altid en båd i nærheden eller et sejl i horisonten. Og her i Ao Chalong bugten ligger vi for morring – en bøje som er forankret i havbunden, sammen med hundredvis af andre sejlbåde.

 

Alle ned i Ponyen, som hopper og danser i de urolige bølger. Har vi nu alt, for der er langt ind til land. Selvom Hjalte sejler langsomt står der lidt saltvandssprøjt ind over, og ofte slipper vi ikke for den, blandt langturssejlere så berømte og våde ”dinghyrøv”. For enden af den flere hundrede meter lange bro, som er nødvendig på grund af tidevandet, må vi klatre et par meter op ad broens sortmalede jernkonstruktion. Det sværeste er, når vi skal ned igen, i aftenens sorte mørke. Broen er så lang at der kører busser frem og tilbage, og neden under broen er der om aftenen lys i skiftende farver. 

 

Den første gade er som i en turistbrochure: Tøj- og dykkerbutikker, barer med smukke kvinder som tilbyder massage, og restauranter i massevis. Men efter fem hundrede meter starter det lokale liv med små butikker, boder og markeder i skarp kontrast til moderne supermarkeder.

 

På en markedsplads med borde og stole i midten og knallertkøkkener og boder rundt om, spillede de pludselig Thailands nationalmelodi, og lige så pludseligt rejse alle sig op som på kommando. Det kan man også opleve på bus- og togstationer. Nationalfølelsen er stor i Thailand, og de elsker deres gamle konge, som er verdens længstlevende monark.

 

 

Danskere i Thailand – 01.01.2011

På vores sidste ankerplads i Ao Nang kom Bo roende over til os. Bo fortalte, at han ankom på egen køl for 16 år siden, mødte Chamind, og sammen har de siden forsøgt at skabe en tilværelse med chartersejlads, udlejning af motorbikes og en butik på PhiPhi øen. For 3 uger siden var Bo og båden lejet til at sejle Kings Cup ved Phuket. Det endte helt galt, da det pludselig blæste op og usædvanligt høje bølger kastede over 10 både ind på stranden. Et eksempel på, at vi fortsat skal passe på, hele tiden.

 

Bo hjælper også sejlere med kontakt til båd reparatører. Og i Phuket ankommer mange langturssejlere med store skader. Nogen kommer aldrig længere. Lige nu formilder Bo salget af en gennem repareret 45 fods Hallberg Rassy til bundpris. Birgit og Anders nåede vi at få en hyggelig snak med inden de sejlede hjem mod Hvide Sande i deres 34 fods Hallberg Rassy efter mange måneders reparationer og forbedringer, herunder installation af ny motor

 

Ib og Vibe fra Svendborg har boet på deres båd i Ao Chalong i mange år, og haft et spændende efterløns liv. På onsdag skal vi sejle dem til land, fordi de skal til Danmark for akut lægehjælp.

 

Og endelig en helt anden måde at møde danskere på. Jan er på Internettet med wifi antennen fra båden. Pludselig popper et vindue op på skærmen: ”Er du på Jan? Hilsen Olaf”! En gammel arbejdskollega fra Herning. Så er det, at Danmark alligevel føles meget tæt på.  

 

 

Rundt i Thailand på scootere – 29.12.2010

Alle i Asien kører på scootere, i stedet for at cykle, selv børn på 11-12 år. Derfor ville vi opfylde Runes ønske om at leje scootere. Det er meget billigt – 40 dk. kr. for et døgn, og kræver intet kørekort. Rune fik sin egen scooter, og Hjalte og Naja sad bag på. Børnene var så vilde med den anderledes transport, at det blev til 2 dage på farten. Uforsvarligt – hmm. Vi skulle i hvert tilfælde passe meget på i den meget vilde trafikkultur

 

Vi fik set og klappet elefanter, og i en Spicy Garden, lærte vi hvor peberet kommer fra. Vi var til endnu et marked, som bliver fyldt op med knallert køkkener. Her i Thailand har de knallerter (scootere) med sidevogn, som de bygger et lille køkken ind i. Dvs., at de kan sidde på tværs af knallertsædet og lave Tahimad, pandekager eller frugtshakes. Rigtig smart – en ting som i vores forbudsland Danmark, ville blive aflivet inden tanken var tænkt til ende, af både levnedsmiddelmyndigheder, færdselsmyndigheder og sikkert megen anden lovgivning.

 

 

Templer og budisme - 27.12.10

Vi tog en tur til et berømt Tiger tempel, hvor en Buda stod oppe på en af de stejle klippeformationer. 1237 trin var der op til templet med den kæmpestore Buda, som kunne ses langt omkring. Selv den lille Tobias på 7 år, klarede alle trappetrinene, men der var mange, mange trin.

 

Næsten alle thailænder er budister. Det er meget almindeligt, at man i de unge år bruger ca. 3 måneder på at være munk eller nonne. Man kan også vente til voksenlivet, indtil man kan mærke, at nu er der noget i en som kalder på stilhed og en anden opmærksomhed. Ellers er budisme mere en række holdninger til livet, end at man tilbeder en bestemt gud. De 8 forskellige afskygninger af budaerne, repræsentere forskellige sindelag, som vi må forlige os med. Det gør de ved at meditere. Bl.a. er den liggende Buda, et symbol på fred, lige før døden. Det kunne være noget i retning af ikke at frygte døden, og dermed ikke at afskære sig fra lidt mere vovelige og spændende tiltag i livet.

 

 

God jul til alle   24.12.2010

Rigtig god jul til alle. Vi har hørt, at det hjemme i Danmark er hvid jul med hård frost. Nyd det, for kulde kan man beskytte sig imod med varmt tøj. Her nede får vi kun mulighed for afkøling, når vi dykker dybt, i de minutter det nu varer

 

Vi skal holde juleaften på båden sammen med Mikkel, Lasse, Tobias, Marianne og Peter, så vi bliver hele 10 børn og voksne ombord. Julen får os til at savne alt det der hjemme ekstra meget - venner, familien, huset, sejlklubben, arbejdet, skolen og hverdagen. Vi glæder os mere og mere til at komme hjem

 

 

Jul i Thailand – 20.12.10

Er det muligt at mødes på en meget lang strand med mange mennesker, langt ude i verden, og finde hinanden uden mobiltlf., med et klokkeslæt som afviger 1 time? Ja det er det faktisk. Vi tog dinghyen i land, og vi sejlede lige ind hvor Bisperne stod. –hvor var det hyggeligt igen at se gode venner fra Kalundborg.

 

Vi varmer op til jul. Vi har bagt småkager på panden – de skal bare vendes og vel samlet have ca. 5 minutter. Nissen har været der og hængt nissetøj til tørre på en snor, og kræmmerhusene er også ved at være på plads, til julegodterne i julemåneden. Desuden har vi været heldige at have en nisse hver især.

 

Selvom Thaierne ikke selv holder jul, så kan de godt hygge om turisterne med juletræer og julestemning. Vi er havnet midt i en turistby, hvor der er mange som taler dansk, og hvor der er mange gode turistting at købe. Men vi kan stadig spise ude for 10 kr pr. mand

 

 

Ko Rawi – 20.12.2010

I Andaman Havet, i det alle sydligste Thailand lige nord for grænsen til Malaysia ligger en lille håndfuld øer. Vi havde intet kendskab til øerne, men ud fra den erfaring vi efterhånden har med at tyde et søkort, satsede vi, og lagde kursen mod den lille øgruppe.

 

Vi passerede breddegraden nord om Sumatra, og mærkede for første gang siden Timor Havet syd om Indonesien, at båden blev løftet højt op og ned af store dønninger som rullede ind ude fra Den Bengalske Bugt. Igennem den silende regn dukkede konturerne af Ko Rawi op. Naja mente at vi skulle gå efter nogle lange hvide lodrette striber, som måske var vandfald. Det var svært at ankre mellem de mange koralknolde, og til sidst tabte vi linen med blyloddet. Men det viste sig at være det hele værd.

 

Vi tog bad i vandfaldene, og nød den konstante brusende lyd som dog blev overdøvet af junglens insekter hver aften præcis én time før solnedgang. Når solen gik ned tav insekterne igen. Når vi var inde på stranden i kanten af junglen var den savskærende lyd så høj, at det næsten gjorde ondt i ørene.

 

Vi dykkede mange timer hver dag, og Hjalte skød jordomsejlingens hidtil største fisk: en moræne på over halvanden meter. I overfladen var vandet flimrende uklart på grund af ferskvandet som ligger sig øverst. Men fra en meter nede blev det krystalklart. Vi så mange små ”juletræer”, en søanemone - et af de forunderlige koraldyr, få centimeter høje, i alskens overpyntede kontrastfarver. Bevægede man sig i nærheden, trak de sig lynhurtigt ind i stenkorallen.

 

Om natten var der en ret høje konstante kriblende lyde fra bådens bund. Måske er det bunden som forstærker lyden fra de mange fisk som spiser af korallerne, lyde vi altid hører når vi dykker.

 

 

 

Langkawi – 13.12.2010

I hovedbyen Kuah på Langkawi er der mange skilte med teksten: ”Keep Langkawi Islands Clean”. Og jo, for første gang siden vi anløb Fjern Østen ser vi nu kun meget lidt affald på land og i havet. Politik virker. Nogen gange.

 

 

Nordøst monsunen – 12.12.2010

Lige netop i år, blæser nordøst monsunen desværre ikke stabilt, endnu. Nordøst monsunen skulle ellers være aktiv fra december til marts. I modsætning til passatvinden, som skabes af jordens rotation, så skabes monsunvinden som følge af forskellen på opvarmning af havene og kontinenterne. Ligesom Sø- og landbrise, bare i meget stor målestok.

 

 

 

Togtet til Langkawi – 11.12.2010

Vinden peb i riggen, alle luger var skalkede og regnen piskede ned i tykke stråler. Jævnligt ramte vi en skæv bølge som fik ING båden til at ryste kortvarigt, men så løftede stævnen sig, og de rebede sejl trak igen det slanke forskib frem gennem mørket.

 

Alle fem kørte i dobbeltvagter døgnet rundt. To timer af gangen og med et vagtskifte hver time. Årsagen til de faste dobbeltvagter er, at vi for tiden ikke har vores elskede autopilot. ING båden er meget hurtig på roret, og styrmanden kan derfor ikke slippe rattet.

 

Når man kommer op har man vagten og styrer den første time, hvor efter den næste overtager, og man fortsætter selv som hjælpevagt i den sidste time.

 

Pludselig forsvandt vinden, og vi blev kastet lidt omkring af den gamle sø. Maskinen blev startet, men kort efter gik alarmen for overophedning. Vi dykkede ned for at checke kølevandsindtaget nedefra, hvilket ikke er helt ufarligt når båden hopper op og ned, men ingen synlig tilstopning, heller ikke i det øvrige system, og impellerpumpen virkede også fint. Til sidst tog vi en af dykkerflaskerne med 200 atmosfæres tryk, og blæste luft baglæns i kølesystemet. Det hjalp.

 

Modvinden kom igen, men for første gang i lang tid afleverede solen i aftengave en stor sort himmel med tusinder af blinkende stjerner.

 

De markante silhuetter af Langkawi øerne tonede frem sidst på natten, og om formiddagen gled vi ind mellem de høje limstensklipper og lod vi ankeret gå tæt ved junglen, som udsendte en høj konstant skærende lyd som fra et savværk. Lydene stammer fra junglens insekter

 

 

 

Hjemmesiden fungerer igen – 10.12.2010

Efter mange forgæves forsøg, også fra Internetudbyderens side, er det som sædvanligt Axel der har reddet os. Fejlen i de bagvedliggende koder er rettet, ”Sidste nyt” siden genskabt via diverse backups og de sidste billeder fra Indonesien er også lagt op. Desuden er ”Sidste nyt” siden nu igen delt op, så siden er hurtigere at åbne

 

Finder du nu eller senere, links eller andet som ikke fungerer, vil vi være meget taknemmelig for at få besked, da vi jo ikke selv har mulighed for løbende at checke alt på den efterhånden ret fyldige hjemmeside

 

Historien om togtet til Langkawi øene oploades i morgen

 

 

Vores venner – 10.12.2010

Anne-Louise,  Susanne og  Anderssom sejlede med fra Jakarta i Indonesien op til Kuala Lumpur i Malaysia, er nu lagt ind på gastesiden

 

 

Kuala Lumpur – 05.12.2010

Tre dage i Malaysias stolthed, storbyen hvor landsbyer og jungle pludselig bliver afløst af rigdom og kæmpe skyskrabere. Vi boede midt i China Town, som turister ikke anbefales, men alle i den hektiske bydel vare meget venlige. Vi så templer, paladser og Petronas - verdens største bygning. Vi spiste ude for 40 -80 kr. for os alle fem, inkl. drikkevarer. Men det bedste var næsten, at ligge i en rigtig seng som stod helt stille, og se fladskærms TV. Og så fejrede vi Runes 17 års fødselsdag.

 

 

Hjemmesiden - 01.12.2010 

Problemet med hjemmesiden er desværre større end forventet. Vi knokler med sagen, men ved ikke hvornår det vil lykkes at reetablere siden. Samtidig laver vi forskellige ting på båden, og vi forbereder os til en to eller tre dages tur til Kuala Lumpur.

 

 

Mere affald – 01.12.2010

På grund af det meget kraftige tidevand som løber op til 4 knob ved Port Klang, kom der imponerende mængder affald forbi ING båden; lidt af naturens eget, men desværre også menneskeskabt affald i kolossale mængder. Plastikflasker, plastikposer, en springmadras, et træ, et bræt med søm stikkende opad som lavede lange ridser hen af bådens bund, og i går bankede en stor dør ind i hækken med et brag. Om natten kom der konstante bankelyde og skrabe lyde ned langs fribordet.

 

 

 

Båd og udstyr – 28.11.2010

Og hvordan går det så med båd og udstyr? Generelt går det fint. Siden Fiji, hvor motorens dyser blev ødelagt, har vi heldigvis ikke haft de store katastrofer. Men der er hele tiden og næsten hver dag, små reparationer og vedligeholdelse. Slidet på en langtursbåd i troperne er kolossalt. Opgavelisten som altid hænger på skottet, så i Port Klang sådan ud:  

-          Sy agterlig storsejl

-          Plade forstærkning st.b. bagstag

-          Bankelyde ved motor

-          Skylle / rense vandslanger til havvand

-          Afmontere instrumenter til rep. i Danmark

-          Kontrol rig

-          Sy forsejl

-          Montere nye fødeblokke til rebeline

-          Nyt storfald monteres

-          Ny næse til vindmøllen monteres

-          Elastikker bagstag

-          Nye åregafler til Ponyen monteres

-          Nyt gaskabel monteres

-          Lasker til sprayhood skiftes

 

Og så har vi valgt at sende autopilot, ekkolod og log samt vindinstrumenter hjem til reparation for en række fejl. Før i tiden har vi aldrig haft problemer med Raymarine udstyr, men vores erfaring er, at deres nye modeller ikke har den samme driftsikkerhed. Det betyder, at vi på togtet op til Thailand må sejle uden vores elles uundværlige hjælpemidler. Det værste bliver at skulle undvære ekkoloddet, i de lavvandede områder fyldt med tusinder af banker og skær. I Phuket kommer Rane, forhåbentligt, med udstyret under armen.

 

Et eksempel på at der dagligt dukker nye reparationer op, selv når vi ligger ved kaj, er, at da Naja ville vaske cockpittet med broens vandslange, steg vandet i cockpittet hurtigt til et badekar. De ellers ret store afløb blev undersøgt, og i et par timer forsøgte vi forgæves at skabe gennemgang. Til sidst dykkede Hjalte ned i det grumsede vand, og efter en halv times undervandsarbejde havde han vredet en bunke skidt ud af hvert afløb, som simpelthen var presset baglæns op af den kraftige tidevandsstrøm. Dagen før brækkede vinduet ved pantryet pludselig af. Popnitterne var tæret op.

 

 

Farvel til familien fra Kalundborg  - 29.11.2010

Efter en måned op gennem Indonesien, forbi Singapore og gennem Malacca Strædet til Malaysia, måtte børn og voksne tage afsked. Vi vinkede mange gange, men pludselig var der kun minderne tilbage, og billederne, af de mange fælles oplevelser.

 

 

På opdagelse – 29.11.2010

Vi har været rundt i en lille del af det store land, for som sædvanligt at forøge at få et indtryk af befolkningens levevis, naturen og kulturen. Gået op til Port Klang, selv om man siger; at det kun er de fattige som går, besøgt Malaysias største hindu helligdom Batu Caves hvor 272 trappetrin leder op til en grotte med kalkstens klippetag 100 meter over grottens små templer. På vejen der op blev Hjalte overfaldet af en af de mange langhalede Makak aber, som havde spottet bananerne i hans pose. Flere indiske turister ville fotograferes sammen med Rune

 

Vi ville gerne opleve en jungle, og fandt ud af, at firmaet Skytrex tilbød guidede ture, hvor man selv skulle kravle rundt oppe i træerne. Det lød jo meget spændende, og for at være sikker på en stor oplevelse, valgte vi alle, på nær Marie som klogeligt tog på vandretur i området, ”Extreme Challange”. Og det var det. 22 meter oppe i et træ, hvor man ganske alene skulle montere sikkerhedsudstyret, og så kaste sig ud, balancere på liner og kravle op i en uendelighed. En fantastisk oplevelse men hårdt, syntes vi voksne. Jan fik vredet skulderen af led, og Anne Louise svedte lige store mængder varm og kold sved. Alle fem børn klarede turen helt uden problemer.

 

 

Hjemmesiden – 26.11.2010

Alle billeder, links og mere til, er pludselig forsvundet fra ”Sidste Nyt” siden. One.com har lovet at løse problemet i løbet af få dage. Hvis det lykkes, vil vi også oploade tekst og billeder fra den sidste del af togtet til Malaysia, inden vi sejler videre 

 

Malaysia - 26.11.10

I mørke, regn og kraftig torden navigerede vi ind gennem den lange smalle rende, til fjordsystemet hvor Port Klang ligger. Store containerskibe kom i lange rækker, og de virkede ekstra store når de passerede tæt forbi os.

 

Vi kom forbi kæmpe store industrikajer med hundredvis af kraner som lossede og lastede i lyset fra kraftige projektører. Midt aften, lagde vi i 2 knobs stroem til ved en flydeponton i den gamle havn, i et lille industriområde 20 kilometer fra Kuala Lumpur. Planen er at blive her en lille uges tid. Vi skal desværre vinke farvel til familien Eliasen, som om 3 dage flyver hjem til Kalundborg

 

 

 

Singapore – 23.11.2010

Sidst på dagen tonede Singapore op over kimingen. Selv på lang afstand virkede byens skyline imponerende. Vi smed anker for natten, og kunne se, hvordan lysene fra kæmpe byen trak den nærmere.

 

Ved solopgang var vi klar til at krydse et af verdens mest trafikerede skibsruter.  En Panamax tudede nervøst af os da vi lagde kursen vinkelret på Singapore Strædet. Så gik der noget i skruen, og den kraftige strøm førte os hurtigt hen mod et skær. Fuld kraft bag, og så frem igen. Skruen drejede, og vi kunne fortsætte passagen med konstante pejlinger på de mange skibe.

 

Ind gennem den vestlige del af Singapores kæmpe havn, og videre op gennem det, som vel er sømandens mest berygtede stræde: Malacca Strædet. Berygtet på grund af de mange historier om pirater, den massive skibstrafik og fiskere. Indtil videre har vi dog oplevet strædet meget fredsommeligt. For en sikkerheds skyld lagde vi anker hver nat, primært fordi man i mørket ikke kan se fiskernes flydenet. En nat vågnede vi ved høje råb, og var alligevel blevet viklet ind i et net, som fiskerne febrilsk prøvede at trække fri af vores båd igen

 

 

Affald – 22.11.2010

Og inden afsejling skulle vi jo som sædvanligt aflevere det affald, plastik og andet uforgængeligt, som vi gennem de sidste uger havde opsamlet i sejlposen på hækken. Og hvor skal man så aflevere affaldet i en by som Tanjungpinang? I en kæmpe bunke ved siden af havnegaden. Og affaldsordningen var tydelig: tidevandet tager det hele ved næste fuldmåne! 

 

Det var svært at tømme posen

 

 

Indkøb – 22.11.2010

Inden vi tog fra Tanjungpinang ville vi for en sikkerheds skyld have fyldt op med gas og diesel, og købt friske grønsager og frugt. Det er opgaver som nogen gange kan tage lang tid.

 

Efter mange forespørgsler og en hjælpsom lokal sejler måtte vi opgive at få fyldt de tomme gasflasker. I stedet måtte vi købe helt nye. Men diesel var for en gangs skyld let at få fat i. Vandtaxaen sejlede os hen til et af de mange træhuse på pæle, som var tankstation, og med en blikdåse blev vores dunke hurtigt fyldt.

 

Den første dag forstod vi på folk, at det ikke var muligt at købe friske grøntsager og frugt i byen. Men ved et rent tilfælde fandt Marie næste dag ud af, at man bare skulle gå gennem en meget smal gyde, ind under nogle bliktage til et kæmpe stort mørkt kælderrum. Her var der dynger af friske varer til salg på store og lange træborde.

 

 

Tanjungpinangog et bryllup - 20.11.2010

Rune og Anne Louise tog ankeret. Store høje skyer trak sammen, tordenbragene kom nærmere, og et øjeblik efter stod himmel og hav i ét. Med kun et rebet forsejl skøjtede vi af sted med syv knob, hen over den kogende havoverflade, hvor bølgerne blev slået ned af den kraftige troperegn.

 

Vi havde af sikkerhedsgrunde besluttet at smide ankeret langt fra Bintan øens kyst, men så klarede det op, og vi kunne sejle det sidste stykke ind i Sungai Carang mundingen ved Tanjungpinang, og lod ankeret gå i det travle havneområde agten for nogle store Prahuer.

 

Efter en times tid tog vi en vandtaxa til den lille naboø Penyangat. Her var rigtigt hyggeligt, store portaler, templer og torve, som tydeligvis engang har været symboler på rigdom, men som af en eller anden grund var forfaldet for en del år siden. Vi gik langt, og på et tidspunkt valgte vi en lille vej, hvor alle også hilste venligt. Vi kom til en åben plads foran nogle små træhuse, hvor der var højt musik fra en lille interimistisk scene.

 

Straks vinkede tre ældre damer klædt i flotte farvestrålende dragter og med hvidt pudder i ansigtet, os hen til dem. De talte kun meget lidt engelsk, men efter megen morsom gestikuleren, forstod vi, at der var bryllup, og vi skulle komme indenfor og være med. I lang tid blev vi stående, lidt generte og usikre på, om det virkelig kunne være rigtigt, at vi sådan bare lige fra gaden blev inviteret med til bryllup?

 

Men det var helt rigtigt. Vi blev vist hen til et langt bord med flotte skåle, fyldt med det lækreste mad, som nogle kvinder øste gavmildt op til os. Mens vi sad og spiste, og lyttede til den alt for høje live musik, kom mange hen og hilste på, og flere ville fotograferes sammen med os.

 

Da vi var færdige med at spise blev vi ført hen af en veranda med små træhuse på pæle, hvor alle hilste på os. Vi skulle tage skoene af, som man ofte gør i asien inden man går ind i et hus, eller en forretning. Så blev vi ledt ind i bruderummet – et af de små toværelses huse som var ryddet til lejligheden, hvor bruden og brudgommen hele dagen sad og tog imod gæster. Cirka en gang hver time skiftede de begge til et nyt overdådigt sæt brudetøj og brudesko.

 

Vi kan lære meget af verden, om gæstfrihed. 

 

Når vi tænker på al den venlighed, imødekommenhed og hjælpsomhed vi har mødt på vores jordomsejling, fra mennesker som ofte har en levestandard vi der hjemme kalder fattigdom. Og så sammenligner med, hvordan de samme mennesker ofte bliver modtaget i Danmark. Så er det vi tænker på, hvad det egentligt vil sige, at være et af verdens rigeste lande?

 

 

Den øde ø – 19.11.2010

Vi var egentligt på vej til Bintan, børnene var i gang med dagens vandleg, men ude til styrbord tonede den billedskønne Tapai ø frem af varmedisen. Efter et kort skibsmøde drejede vi op i vinden, listede helt tæt på revet, og lod ankeret gå.

 

Ponyen blev lynhurtigt pumpet, Rune fandt kiten frem, og det første rekonnoseringshold sejlede ind til kysten. En lille rund ø, med en tæt jungle omkranset af den fineste hvide sandstrand som vi kunne følge rundt på en halv time.

 

Vi lavede bål under et kæmpe mangrovetræ, og iagttog fiskerne, som brugte en særlig teknik, hvor otte store fiskerjoller samarbejdede. Når en af bådene fik øje på en fiskestime, sejlede de alle hurtigt der hen, og smed garnene ud i en stor cirkel rundt om fiskene. Til sidst trak de nettene sammen om byttet, og hev det hele op i bådene igen.

 

 

I Troels Kløvedals fodspor– 18.11.2010

Troels Kløvedal har for 20 år siden i sin bog:  Øerne under vinden, skrevet om Buaya, som havde en hvid sandstrand, en ren kilde og en naboø Blanding hvor der boede flinke folk. Vi kom forbi dissse øer, og måtte ind og se, om hans gode beretning om stedet stadig holdt stik.

 

Besøget på Blanding var en fantastisk oplevelse. Vi var flere gange af de lokale fiskere blevet opfordret til at besøge øen, så da den halve besætning stævnede mod Blanding, blev vi modtaget meget gæstfrit. For 20 år siden boede der på denne lille ø 600. Idag bor der 1000 mennesker. Vi blev vist rundt på hele øen af øens chief, som talte fejlfrit engelsk. Byen var ved at afholde konkurrencer for byens børn og alle var festklædte. Her var meget rent og flotte byggede huse. De lavede friser og smukke søjler foran huset. Store flotte træbåde byggede de også selv.

 

De var igang med volleyball, som Anne Louise og Susanne deltog i, og bag byen blev der spillet fodbold på en gigantisk stor sandbane. De ønskede at vi skulle deltage i fællessang, men idet klokken var blevet for tæt på solnedgang, ville de istedet klatre op i en palme så vi kunne få kokosnødder med hjem. Marie bad om en de gode nye palmeblade som kun kan fåes i toppen, som vi bruger til at flette kurve og måtter af. Sidstnævnte var noget Susanne fandt på.

 

 

 

Drømme øen – 17.11.2010

Vanddampe stiger langsomt til vejrs fra den høje tætte og mørkgrønne jungle, hvorfra der lyder høje skarpe fuglefløjt. Vi ligger i en lille vig ved Buaya øen, i svømmeafstand fra en koral sandstrand. Mod vest ligger tre andre små øer med palmetræer omkranset af hvide sandstrande og mangrove - havets vugge

 

Den første morgen roede vi ind og lavede morgenmad over bål. Dykkede på det lave koralrev, som var et spisekammer af fisk i alle farver og størrelser. Sigten i vandet var dog ikke så god, på grund af de store mængder ferskvand med næringsstoffer som junglen afgiver

 

Om aftenen lavede vi bål igen. Stak de fisk vi havde skudt på pinde og ind over flammerne sammen med snobrød. Junglen lige bag os sitrede af konstante mystiske lyde, eremitkrebsene havde spredt frisk sand ud over den lange tidevandsstrand, hvor små palmer hang ud over vandet. Månen lyste klart, og lige da vi skulle til at bryde op, skød et stjerneskud helt ned over havet, og som en nytårsraket, brændte stjerneskuddet op i et skarpt hvidt og grønt lys. Det var en af de dage, som ikke måtte slutte

 

Et stykke oppe i junglen var der en lille kilde, hvor vi badede i det klare kolde vand. Vi hentede vand til tanken ombord og vi lavede storvask, under junglens grønne tag. De lokale fiskere fra nabolandsbyen kom også og hentede vand og badede i kilden. Flere af dem kom forbi og besøgte os på båden.

 

 

 

Ækvator – 16.11.2010

For anden gang på jordomsejlingen krydsede vi ækvator. I det Sydkinesiske Hav gled vi ubemærket over, ja bortset fra et dramatisk besøg af Kong Neptun, og befandt os pludselig igen på den nordlige halvkugle. På den ene side var det bare en usynlig linie vi krydsede, men på den anden side har det en del mærkbare konsekvenser for vind, vejr og navigation.

 

Lige nu, har vi på grund af det permanente lavtryk over ækvator og ”Intertropical Convergence Zonen” generelt ingen vind men konstant torden. Så snart vi kommer bare et par hundrede sømil op på den nordlige halvkugle, begynder nordøst monsunen at blæse fra Thailand, ud over Nicobarerne, som var en dansk koloni helt frem til 1868, og videre vestpå til Sri Lanka.  

 

Jan checker altid vejrudsigterne to til tre tusinde sømil længere frem på ruten, for at lære vejret bedre at kende, og længere nord på er monsunen ganske rigtigt begyndt at øve sig, selv om den fortsat er meget ustabil. Og man kan også se, at vinden på den nordlige halvkugle blæser den modsatte vej rundt om lav- og højtryk. Det betyder eksempelvis, at når der er optræk til kuling eller storm, så skal vi placere os på den modsatte side af lav- eller højtrykket, for at få medvind.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Gammelt" Sidste nyt fra Tonga til Malaysia kan du se her 

Sailblogs kan du se vores nuværende position. Positionen bliver sendt direkte fra bådens kortbølgeradio hver dag når vi sejler, klokken ca. 12 bådens lokal tid

 

Du er meget velkommen til at kontakte os mail hvis du har kommentarer eller spørgsmål

 

 

 

En atol midt i verden

 

Valg på Maldiverne

 

Den lokale købmand

 

Mor og datter

 

Skidt i karburatoren

 

Søvandspumpe og madlavning i høj søgang

 

2 klaser bananer

 

150 æg til kistebænken

 

Munke er mange i Sri Lanka

 

Den hvide te er guld

 

Kandy og elefanterne

 

Hurtig og rummelig

 

En dybhavsfisk for en pakke cigaretter

 

Tid til en film

 

Agterud sejlet                                 (Foto: Rane)

 

 

En ung mand på rejse

 

Hvor blev delfinerne af?

 

Resterne af et forlis

 

Vi vil altid huske dig Thailand

 

Frugterne læsses

 

Pas på i trafikken

 

Benzinstation for motorbikes

 

Udenbords motor

 

1.237 trin op til Buda

 

Fra alle os - glædelig jul  (Foto: Mikael Valsted)

 

Pandens jule småkager

 

Juletur med Tobias og familen

 

Monsunregn til vandtanken

 

Stegt moræne

 

Havets uhyrer

 

Ko Rawi

 

Tid for sig selv med en god bog

 

At lodde dybden på gammeldags manér

 

Troperegn, senere vind - når skyen er til lu

 

Største bygning opført i det 20. århuindrede

 

Stik mig lige en banan

 

At være populær

 

Rune svæver

 

Søkortet syd om Singapore

 

Fem på en scooter er helt normalt

 

På den lokale

 

Til bryllup på Penyengat

På en øde ø i Indonesien

 

Farvel Buaya

 

Den halve by viste rundt

 

Besøg fra øen Blanding

 

Drømmeøen

 

Kong Neptun

 

 

 

"Gammelt" Sidste nyt fra Tonga til Malaysia kan du se her 

 


 Klik ind på vores sponsorer - de 
 støtter os

Hovedsponsor


Sponsor