Efter to uger på Fiji tager vi hul på jordomsejlingens længste togt på 4.000 sømil til Bali, som skal tilbagelægges over den næste halvanden måned.

Vi sejler først stik vest til øgruppen Vanuatu, hvor det stadig skulle være muligt at finde mennesker som lever i junglen afsondret fra omverdenen. Her fra er der 1.500 sømil over den sidste del af Stillehavet til enten Papua New Guinea, eller direkte gennem Torre Strædet og ind i det Indiske Ocean. Hvilken rute vi vælger afhænger af vejret og konditionerne ombord. På grund af Cyklon sæsonen i Stillehavet og El Nino skal vi helst være ude af Stillehavet først i september måned, hvor vi regner med at anløbe en ø i Indonesien. 

Vi afsejler fra Vuda Point i formiddag, inden nymånens ekstreme lavvande lukker for renden gennem revet.

Gast fra Afrika - 12.08.2010

Freja skal sejle med os fra Djibouti i Afrika op gennem Rødehavet og Middelhavet til Lissabon.

Nu er der kun ganske få ledige gastepladser tilbage. Det er en underlig fornemmelse, at vi meget snart må sige nej til interesserede gaster, simpelthen fordi der ikke er flere pladser tilbage på jordomsejlingen.   

Et øjebliksbillede fra i dag – 11.08.2010

Fra vores lille luksus marina Vuda Point hvor dagene går med hverdagssysler, oplevelses ture på Fiji, opgavelisten, bål på stranden, den daglige gang volleyball i poolen, en iskold fadøl til 9 dk. kr. i baren om aftenen og ubegrænset Internet spil til ud på de sene timer. Ikke siden Colon i Panama for et halvt år siden, har vi ligget i en rigtig marina med alskens luksus.

Lige nu er Lars ude på en lille Bounty ø, et par sømil vest for Vuda Point et par dage. Rune og Mikael er ovre på den anden side af Fiji, hvor passat vinden blæser kraftigt. I forgårs var vi der ovre i en lejet bil, og de fik en aftale med Warren, som har et lille surfersted på øen Nananu-I-Cake, om at komme igen og surfe dagen lang.

Taxichaufførens familie – 08.08.2010

Taxaerne er rimelig billige – ca. 3 kr. pr. km. Så der har været en del taxa ture og mange snakke. Efter at have set krydderier i spandevis på markedet, og efter at have forhørt sig hos Ali, den indiske chauffør om hvordan de anvender krydderierne, inviterede han os hjem til sin familie, så vi kunne lære hvordan de gør.

Vi bragte en hjemmebagt kage, noget legetøj til børnene, ris, grøntsager og friske kyllinger med til familien. Kagen og legetøjet blev hurtigt gemt af vejen – vi havde ellers glædet os til at spise kagen med dem – men vi fandt ud af, at de har en anden kultur.

I huset boede faderen Naushad, modren Jaliman, Ali og hans to søskende. På grunden var der endnu to huse hvor to mostre med børn og mand, samt tre fætre med forældre, kone og børn også boede.

Familien hjalp hele tiden hinanden med at lave mad, og hyggede sig helt klart med at lave det sammen.

Stue og køkken var nymoderne dog uden komfur, så bryggerset og den overdækkede bålplads blev anvendt til at lave chicken curry og roti. Det var en kunst at holde høns og ænder nede fra bordet, hvor partering af kyllingen og madlavningen foregik.

Da maden var færdig skulle kun vi spise. Naushad og familien ville først spise når vi havde fået te og var gået.

Gas – 06.08.2010

Vi har hidtil fået oplyst at vi på Fiji skulle have et nyt gas system, idet man ikke kunne få fyldt de blå campingflasker mere herfra. Men lige bag Vuda Point Marina ligger der et gaslager, hvor vi snildt kunne få fyldt vore campingflasker. Vi kan se på noonsite.com, at det ikke har været muligt for år tilbage, idet de ikke havde en fatning til at fylde denne type flasker. Men med så meget andet herude i verden, så har dette også ændret sig. Måske vi kan være heldige at nå hele vejen hjem til Danmark uden at skifte vores gas system.

To gaster bytter plads – 01.08.2010

Efter 4 måneder, 6.000 sømil og en utrolig masse fælles oplevelser måtte vi til lyden af Fijis cikader, sige farvel til Lene. Afskedsfesten blev samtidig velkomst for Lars. Sammen ligger vi om en uges ud på jordomsejlingens længste togt.

Men først skal båden gøres sejlklar; beslaget til forstaget, motoren, sejl lappes, gas og tyve andre ting.  

Togtet til Fiji – 28.07.2010

Da vi havde været rundt ved de sædvanlige myndigheder og udklareret, og købt ind for de sidste Tonga Dollar, sejlede vi ud til Muifaitunga grotten.

Tæt på klippevæggen hoppede det første hold i vandet og svømmede ind. Nede i det dybblå vand kunne vi se koralvæggen rejse sig lodret op. Store stimer af fisk i alle farver steg op mod os. Inde i grotten var stemningen som i et stort kirkerum. Helt stille med kraftige vægge, store skulpturlignende formationer overalt og lange spidse drypsten hang ned fra det kuppelformede loft.

Inde i bunden kravlede vi op af de helt gule, blod røde og lilla farvede sten, gennem en stejl klippespalte til en lille grotte. Der lå kokosnødder på klipperne, som var faldet ned gennem et lille rundt hul i loftet. Da vi så tilbage ned i den store grotte lyste det blå vand hele drypstenshulen op i et drømmeagtigt flimrende grønt lys.

Hvaler

Normalt ligger vi altid ud på et langt togt om morgenen, så vi kan nå at få alle rutinerne på plads inden det bliver mørkt. Denne gang blev en undtagelse. Til gengæld forærede havet os en af de helt store oplevelser, da vi sidst på dagen sejlede ud på det åbne ocean. Store hvaler som skiftevis sprang ud af vandet med hele deres kæmpe kroppe, eller løftede den enorme hale højt op i luften for bagefter at slå den hårdt ned i vandet. Solen gik ned og forestillingen var forbi, lige så hurtigt som den begyndte.

Farlige rev

Når man kommer sejlende fra øst ligger Fiji gemt bag et flere hundrede sømil langt revfyldt farvand. Det skulle være det sted i verden, hvor flest både forliser. Blandt andet ligger den danske sejlbåd Tico Tico på kanten af Buff Reef, hvor den forliste i 2004.

Bent som vi mødte på Galapagos, og som var med båden Orchid Lady vi forsøgte at kontakte på vej til Hiva Oa fordi de havde styringsproblemer, var ombord på Tico Tico da den forliste.

Vi havde lagt en kurs helt syd om de farlige rev. Togtet på næsten 600 sømil til Fiji blev kun 50 sømil længere.

Når det blæser

Syd for Fiji blæste det meget op. Vi gik næsten 10 sømil uden om Cikobia Point fordi der var pålandsvind og fordi pynten kan skabe de frygtede Overfalls, strømsøer, som kan være ganske farlige.

Næste dag tiltog vinden yderligere til kulingstyrke, og vi surfede ned af de store bølger med op til 12 knob. Vi var meget koncentrerede da vi ændrede kurs ind mod revpassagen Navula. Hele revet ligger lige under vandoverfladen, og vi kunne kun se korallerne på de brydende bølger og vandet som skiftede farve. Ret nervepirrende, men da vi var igennem kunne vi se, at vi havde ramt præcist midt mellem revene.

Kun for sejl

Oppe ved Lautoka ville motoren ville ikke starte. Det viste sig senere at være vand fra Galapagos tiden, som efterhånden havde ødelagt to dyser. Vi krydsede op nord for det smalle sund ved Vio øen og smed ankeret mellem de andre både. Vi havde sejlet så hurtigt på togtet fra Tonga, at vi ankom to dage før beregnet.

Da Jan næste morgen på Custom svarede, at vi var syv personer ombord, spurgte tolderen, som så mange andre, en ekstra gang. Bagefter så han vantro på passene og sagde: ”My officer will come aboard and see!” Officeren undgik med nød og næppe at falde i vandet fra dingyen, svedte bravt i kahytten, og fik hurtigt optalt besætningen samt spiritus, og udfyldt de sidste papirer.

Næste morgen tog vi ankeret igen. Tredive meter kæde og et anker på tyve kilo der skal brækkes op, for sejl, kræver god timing, men det lykkes i første forsøg. Vi sejlede ned til Vuda Point Marina. De havde lovet at slæbe os ind i deres lille havn. Udenfor den smalle indsejling krydsede vi frem og tilbage. Over VHF´en bekræftede marinaen at de ville slæbe os ind. Efter en times tid kom en lille jolle ud, med en mand med stråhat. Han vinkede os ind?

Kanalen var meget smal, vinden imod og det var lavvande. Men efter nøje overvejelser blev opgaverne fordelt. Da vores store sejl passerede tæt forbi yacht club baren i første sals højde, rejste folk sig op og stirrede måbende ned på os. Et øjeblik efter lod Hjalte storskødet løbe ud, Lene udløste faldet og Mikael flåede sejlet ned.