jordenrundt.info

Forside
Sejlerfamilien
Livet ombord
B�den
Ruten
Sikkerhed
Gaster
Artikler
Link
Sidste nyt

Nords�en 2006

Det Indiske Ocean og Aden Bugten � 07.02.2011

Vi er siden Thailand mere og mere blevet konfronteret med, at vi snart skal igennem Det Arabiske Hav og Aden Bugten � det er simpelthen samtaleemnet med andre sejlere. Vi mener dog at vi efterh�nden har fundet vores ben at st� p�, igennem hele dette virvar af forskellige informationer og gode r�d. N�r man taler om piratangreb p� sejlb�de i dette omr�de, s� er det n�sten ingenting i forhold til Caribien, Indonesien og Malacca str�det, og s� t�nkte vi ikke engang s� meget over det dengang, som vi g�r nu.

Vi har sat os s� meget ind i tingene som vi pt. kan, og forberedt os p� bedst mulig m�de. Herefter vil vi fors�ge at nyde de lange havstr�k vi har tilbage. Piratangreb er ligesom at tale om et muligt forlis - det er dr�n ubehageligt, men vi skal v�re beredte. Dog ikke t�nke p� det hele tiden, ellers vil turen ikke v�re nogen nydelse.

En ung mand vender hjem � 07.02.2011

Efter 22.000 s�mil og mere end halvandet �r p� verdenshavene, vender Rune hjem til Kalundborg.

Siden Stillehavet har Rune i tiltagende grad savnet kammeraterne og ungdomslivet der hjemme, og samtidigt har lysten til langturssejladsen aftaget. Derfor har vi aftalt, at Rune rejser hjem n�r vi anl�ber Djibouti i Afrika.

Rune lander i Kastrup lufthavn d. 18. marts kl. 13.45, og han har aftalt at bo hos familien Winkler p� S�nderstrandsvej. Rune kommer og sejler med det sidste stykke hjem fra England, s� vi slutter jordomsejlingen af sammen.

Status ombord � 05.02.2011

Lige nu skal vi i gang med at udforske Maldiverne, et atolrige med sm� isolerede motuer og velfungerende samfund samt noget af verdens flotteste koralrev og fiskefauna. Da vi anl�b, var stemningen ombord h�j med sp�ndte forventninger, og efter et dyk p� revet sammen med k�mpe papeg�jefisk og et par skildpadder var mange euforiske.

Kort efter blev vi klar over, at vi f�rst ville f� vores cruising tilladelse om tidligst 4-5 dage, og at hverken b�d eller dinghy herefter m�tte forlade havnen. S� sank hum�ret pludselig voldsomt, indtil Rane dagen efter kom tilbage og fortalte, at Sahlam kunne arrangere udflugt med en lokal b�d til nabo atollen, natfiskeri og grilning hos hans s�ster.

P� samme m�de svinger hum�ret individuelt for os hver is�r. Nogen gange er det sk�nt at opleve nye mennesker og steder, andre gange er det for meget. Ofte er der rift om at v�re den, der f�r lov til at blive alene tilbage p� b�den, fordi vi nu d�gnet rundt i halvandet �r, har levet meget t�t sammen p� en urolig b�d, med et samlet areal der svarer til 16m2.

N�r delfinerne springer ind foran st�vnen, n�r himlen og havet bliver farvet purpur r�dt i en flammende r�d solnedgang og n�r vores � efter mange dages sejlads dukker op over kimingen, s� breder rejsens lykkef�lelse sig rundt i kroppen. Men lykken er flygtig, og afl�ses hurtigt af s�sygen, den evindelige venten, det altid at blive kikket p� som fremmed, vedligeholdelsen, de korte soveperioder, savnet af alt det der hjemme, og tankerne om hvordan det skal g� for os hver is�r n�r vi til sommer, om alt g�r vel, har lagt til kaj p� Gissel�re.

En atol midt i verden � 04.02.2011

To tusinder kilometer ude midt i det Indiske Ocean l�fter havets bund sig fra fire kilometers dybde, og en skummende bl� og hvid br�nding buldrer ind mod koralrevet foran den lille atol Kulhudhuffushi. P� 2x1 kilometer bor 10.000 mennesker i et isoleret samfund. Sahlam skal hj�lpe med vores cruising tilladelse, og det foreg�r som alt andet i et roligt tempo. Sahlam har 2 huse, 2 koner, 2 b�rn �med hver kone og 3 forretninger.

Hvide gader af koralsand med gr� huse bygget sammen med mure af koraller. Turkisbl� og gr�nne d�re og vinduer, og en r�d facade med en bl� cykel foran. Kvinderne i sorte burkaer, b�rnene i pastelfarvet t�j og m�nd i modet�j og moderne look.

F�devare butikker med frugt, gr�nt, �g og det meste andet og til billige priser, og bag de ens facader gemmer der sig ogs� en moderne brilleforretning, sportsbutik og computerstore. Sm� spartanske caf�er og restauranter og enkelte v�rksteder.

Der er valg. Flag og bannere overalt, og dyttende biler med masser af unge mennesker. Folk her virker stolte og afbalancerede, sidder i skyggen og snakker, ser TV p� storsk�rmen under palmerne ved havnen, m�ndene h�nger ud p� caf�erne, og b�rn der leger.

Atoller og turister - 05.02.2011

Normalt har turister ikke mulighed for at komme ud p� de atoller, hvor lokalbefolkningen bor, hvilket vi kan i en sejlb�d. Vi kan l�se om landet, at regeringen vil beskytte lokalbefolkningen mod turismen. Sp�rger man de lokale om hvorfor, s� f�r man forskellige direkte og underliggende svar, som: Det er 20 gange billigere p� de lokale �er at bo p� hotel i forhold til ressorts, eller - de er ikke interesseret i de atoller hvor der er ressorts, eller � de er 100 % islamere, og de ser gerne at vi kvinder ikke viser kn�. Det blev stillet som krav, da vi �nskede at komme ind og m�de lokalbefolkningen p� en n�rliggende atol, hvor vi dykkede p� revet.

Togtet til Maldiverne � 02.02.2011

Blev en meget blandet oplevelse. F�rst de s�dvanlige problemer med myndighederne, fik til sidst lov til at sejle, og lagde ud i styrt regnvejr og ingen vind. Om natten kraftige str�ms�er og tiltagende s�syge.

Og s� kom vinden. De n�ste par dage dr�nede vi af sted for helt nedrebede sejl. Faldt med vind og b�lger sydover, for at undg� opsk�ring og for kraftig pendling i de ind i mellem meget sk�ve b�lger syd for Indien. N�tterne var kulsorte med meget morild, som lyste kraftigt op i bov og h�kb�lgen og p� toppen af de br�kkende b�lger. P� et tidspunkt var der ogs� lysende prikker fra regnen ud over det sorte hav, og en nat s� Rane delfiner lysende i morild, som lange lysende kometer ind under b�den.

Som p� bestilling lagde vinden sig den sidste aften, og hele natten l� vi drivende 10 s�mil fra Maldiverne p� et spejlblankt og tavst hav oplyst af stjernerne indtil solen stod op, og vi kunne anl�be atollen Miladhunmadulu, og ligge ind i havnen p� den lille motu Kulhudhuffushi.

Syd om Indien - 30.01.2011

Om to timer ligger vi fra, og sejler syd om Indien mod det store Atolrige Maldiverne. Atollernes motuer er kun f� meter over havets overflade, og fordi vandstanden i oceanerne stiger, mener nogen forskere, at Maldiverne vil v�re forsvundet i oceanet om f� �rtier.

Det er, i vores efterh�nden lidt forvr�ngede m�lestok, et lille togt p� kun 450 s�mil. Der er ofte meget kraftige vinde ned gennem Mannar Golfen mellem Indien og Sri Lanka, som vi regner med at holde syd om. Her ud over har vi udsigt til en vejrm�ssigt uproblematisk sejlads. Vi m�der dog fortsat flere sejlere som har store reparationer p� b�d og sj�l efter lavtrykket p� vej til Sri Lanka, s� vi tager intet for givet.

Ny gast - 30.01.2011

Nu kan du p� gastesiden l�se lidt om Thomas, som sejler med gennem R�dehavet

Mennesker i verden � 29.01.2011

P� Sri Lanka hilser alle venligt og im�dekommende. Det viser sig bare n�sten altid, at de samtidigt pr�ver at f� penge ud af os. Ved at tigge, snyde eller mere eller mindre p�g�ende tilbyde forskellige ydelse lige fra tug-tug, mad, t�j og lignende. M�ske p� grund af de mange �rs kolonisering? Uanset kan det over mange dage virke ret overv�ldende, vel fordi, vi som danskere er opvokset i en helt anden kultur.

Et markant skifte fra Thaiernes og Malajernes stolthed, og Stillehavets Polynesien, som vist er det eneste sted i verden hvor man kan risikere at f� en p� hovedet, hvis man tilbyder drikkepenge.

B�d og udstyr � 28.01.2011

Vi har brugt to formiddage p� at reng�re b�den ude og inde og rundt i fjerne skunke, jagte myrer, lave forskellige vedligehold, justeringer af eksempelvis styregrejer samt sm� reparationer, blandt andet syning af storsejlet ved lokal sejlmager, fordi sejldugen var skredet ved reb 1. Desuden er, som altid, alle vitale dele fra ror til mastetop kontrolleret.

Her viste det sig, at lidt havvand dryppede fra motorens s�vandspumpe. Det kr�vede nye pakd�ser, og de kunne, utroligt nok, lettest skaffes fra Danmark! Med kurrer transport til 1.800 kr. var de p� Sri Lanka inden 5 dage. Toldbehandlingen, det lokale papirarbejde, og krav om tusinder af US dollars, i det vi kort fortalt kalder bestikkelse, har indtil nu taget lige s� lang tid.

Gast i R�dehavet � 28.01.2011

Thomas fra Kalundborg sejler med op gennem R�dehavet til Kreta, og dermed er ogs� dette togt optaget. Thomas er i gang med at skrive lidt til gastesiden.

Kandy � 25.01.2011

Lokal transport er billigt i Sri Lanka. En togbillet til 100 km koster 10 kr. Til geng�ld skal man ogs� v�re hurtig for at f� en plads i toget. Vi kendte ikke reglerne for at stige p� toget, s� derfor l�rte vi hurtigt af de lokale, at alting foreg�r i angrebstempo p� at f� en siddeplads. Da toget stoppede p� perronen smed nogle af de lokale deres tasker igennem vinduet for at sp�rre en plads � de fleste maste sig ind igennem d�ren, selv turister med store rygs�kke havde l�rt det, og fik slasket en stor rygs�k i hovedet p� Naja. Vi opdagede s� at det var 3. klasse � vi m�tte da ud p� et nyt forhindringsl�b for at komme til vores togvogn med 2. klasse. Her var lidt f�rre folk, s� vi n�ede lige alle mand at f� en siddeplads inden der ogs� blev fyldt op � en del m�tte n�jes med en st�plads p� det lange str�k fra Colombo til bjergbyen Kandy � en togtur p� 3,5 timer.

Undervejs steg mange lokale s�lgere ombord p� toget med hjemmelavede madvarer, frugter og drikkevarer. Togturen er meget smuk. Den g�r igennem afvekslende landskaber med rismarker omkranset af palmetr�er - l�ngere oppe i bjergene er der fantastisk panoramaudsigter over terrasser med rismarker og teplantager.

Billeder fra Galle � 21.01.2011

Vi viser endnu engang vores pass�r sedler til de bev�bnede vagter i porten til havnen. Alle personlige oplysninger bliver sirligt noteret ned i protokollen, inden vi med et venligt nik bliver lukket ud til de ventende tuk-tuk�er. Det er tre hjulede knallerter med kabine til tre turister eller seks lokale. Chauff�ren kaster uden t�ven og med hornet i bund tug-tug�en ud i hovedvejens inferno af biler, andre tuk-tuk�er, cykler, knallerter og g�ende. P� helt uforst�enlig vis bliver vi et �jeblik efter uskadte, sat af midt i byen.

Byen

Bananklaser i lange r�kker under et bliktag, bunker af ananas, den stinkende durian frugt og masser af andre sp�ndende lokale frugter ligger p� fortovet. Ved siden af ligger dagens fangst af tun, krabber og r�dfisk, som fiskerne i tropevarme helst skal f� solgt hurtigt.

I en lille indgang i en gr� cementfacade er der opstillet et minik�kken. Det smalle lokale bagved med otte plastikborde og v�gge med det udseende som en v�g nu f�r, n�r den i kraftig mados, ikke er gjort ren i flere �rtier, udg�r restauranten. Den hvide sky af damp fra k�kkenet indeholder s� kraftige krydderier at flere af os begynder at nyse og hoste, men det h�res n�sten ikke, p� grund af en overv�ldende larm fra en af kokkene der j�vnligt og overraskende h�rdt, hamrer kanterne af to kvadratiske knive ned gr�ntsagerne p� panden.

Fuldm�nefesten

Fuldm�ne i januar har for budister en helt s�rlig betydning. Fra alle sider kommer enlige, par og familie med sm� b�rn g�ende af veje og stier til templet. R�gelsespinde og olielamper udsender kraftige dufte, hundredvis af stearinlys lyser op i den p� �n gang h�jtidelige og afslappede stemning. Folk stiller op i lange r�kker med ansigtet mod hinanden og giver fade med r�gelsespinde videre op gennem r�kken. Andre beder ved de mange Buda figurer eller sidder i klynger p� sandet og sludrer.

Det gamle hotel

Lidt oppe af kysten har vi fundet en dr�mmeagtig kulisse, hvor der af og til er lidt internetforbindelse. Musikken er overd�vende h�j, m�ndene er i sort og hvidt, og kvinderne er kl�dt i farverige kjoler; gule, gr�nne, orange, og de har blomster flettet ind i deres kulsorte lange h�r og b�rer mange glimtende smykker. Ingen drikker alkohol men hum�ret er larmende h�jt, der danses foran det lille orkester og mange st�r i grupper og snakker i skyggen under palmetr�erne eller under de dybr�de blomster i pergolaen ved muren ud mod det dybbl� ocean.

Det gamle hotel ude p� pynten, med de hvide store s�jler under taget i �delt tr� og antikke tunge m�rke m�bler er meget nedslidt, men �nder uforstyrret st�rkt af historiens voldsomme vingesus.

Sri Lanka � 17.01.2011

Efter et vejrm�ssigt meget uventet togt, som af samme grund blev en del s�mil l�ngere, anl�b vi omkring midnat bugten ved Galle. Efter bes�g af S�v�rnet og senere en l�ge, fik vi lov til at sejle ind i den store havn.

Landet er tyderligvis pr�get af den lange borgerkrig, der er kontrolposter og folk med v�ben, og Tzunamien har �delagt meget. Blandt andet havnen, som er blevet s� dyb at str�mhvivler hiver og fl�r i b�den. Mange har de senere uger f�et skader, s� vi er klar til at forlade havnen med kort varsel, hvis vejret bliver d�rligt.

Lokalt stormvejr � 17.01.2011

De sidste tre dage sejlede vi p� oversiden af et mindre lavtryk, og havde hele tiden enten ingen - eller let vind.

Da vi kom i havn i Galle, h�rte vi fra andre sejlere, som var med i Blue Water Rally, at 4 sejlb�de havde v�ret midt i lavtrykket, hvor der var op til 60 knob. En fik motorproblemer og udsendte p� et tidspunkt Mayday. En anden sejlb�d begyndte at tage vand ind, fik motorproblemer, sejlene �delagt og til sidst br�kkede skipperen armen. De udsendte ligeledes Mayday. Et containerskib samlede dem op og tog dem med ombord til Malaysia. B�den forlod de. En tredie sejlb�d vidste ikke hvordan man sejler i et lavtryk, fik et r�d fra andre sejlere om at g� mod syd�st for at komme ud af lavtrykkets midte. De kom ud af lavtrykket, men blev sendt 200 mil i den forkerte retning. Vi selv s� st�vnen fra en katamaran flydende vest for Nicobarerne, en observation som blev sendt videre til rescue centrene

Vejret er ikke som det plejer, monsunen er stoppet med at bl�se, og i stedet for monsunens klare t�rre vejr, driver der store tunge tordenskyer rundt p� oceanet.

En nat hvor stjernerne stod h�jt og Marie og Viktor havde vagt, viste der sig pludselig en lille kulsort kant i horisonten. Den sorte kant bev�gede sig lynhurtigt op over himlen og blev til en k�mpe stor mur. Det foregik s� hurtigt at Viktor mente det liges� godt kunne v�re taget ud af en gyserfilm. Skipper og flere af b�dens bes�tninger blev purret, og da vinden begyndte at tage til, tog vi storsejlet ned. Vindstyrken blev denne gang ikke mere end 20-25 knob, og s� en del regn bagefter.

Nem bagning � 14.01.2011

Til s�s er det en fordel med kun lidt opvask. Derfor bruger vi Lenes id� til nem bagning:

R�r dejen sammen i en sk�l. Dejen skal v�re s� tynd at den kan h�ldes ud af sk�len. Lad dejen h�ve. R�r igen, tils�t lidt madolie og r�r lidt igen indtil al dejen har sluppet fra sk�len, og dejen stadig er glat. H�ld nu dejen direkte over i en bageform - vi bruger en speciel gasbageform som stilles ovenp� et lille blus p� gaskomfuret � og br�det er nu klar til bagning.

Eneste opvask er sk�l og r�reske. Ingen dej eller mel p� h�nder, borde eller andet.

Det kongelige kvejl � 14.01.2011

P� ING b�den bruger vi selvf�lgelig de mest almindelige knob og stik. Men vi er ogs� begyndt at bruge et s�rligt �Kongeligt kvejl�, som Lars har l�rt af kronprinsens gaster. Kvejlet skal sikre at fald mv. ikke kinker n�r faldet skal l�be ud med maksimal fart.

Hold faldets korte ende i den ene h�nd. L�g med den anden h�nd cirka en meter af faldet ad gangen over i h�nden, s�ledes at en l�kke h�nger ned skiftevis til den ene side og skiftevis til den anden side af h�nden. Til sidst kan hele kvejlet l�gges p� b�nken, eller indtil det skal l�be ud, h�nges op over en spilkop. Fidusen er, at det er hurtigt og kan g�res uden at kikke

Elektroniske nye verden til s�s � 12.01.2011

Her ude p� de store verdenshave kan vi f�lge noget af den teknologiske udvikling gennem de grejer gasterne har med i k�jes�kken. I Phuket kom Rane med en I-Pad som indeholder alt hvad en almindelig b�rbar computer har, samt spil der f�lger den m�de man holder I-Pad�en p�. Og s� har den s�kort over hele det Indiske Ocean samt indbygget GPS, s� Rane kan ligge i hans k�je og f�lge med i, om styrmanden f�lger ruten.

Viktor har den hidtidige rekord i at medbringe den mindst mulige k�jes�k. Samlet set svarede det til, hvad andre har med af h�ndbagage i et fly, inklusiv i �vrigt et par ting til os. Og, s� en I-Book med over 1.000 b�ger p�, en lille sag som ikke fylder mere end en A5 paperback bog og som kun skal lades op en gang om ugen. Genial til langturssejlads.

Mod Sri Lanka � 05.01.2011

B�den er blevet fyldt op med frugt, gr�nt, pasta, ris, kaffe og mange andre livsn�dvendigheder for syv mennesker i to uger, og b�den og udstyret er kontrolleret. Naja, Hjalte og Rune har gennemg�et alt omkring sejlads med Viktor og Rane. Sikkerhed gennemg�r vi i morgen tidlig, og s� s�tter vi sejl. I f�rste omgang sejler vi kun nogle f� s�mil ud til en lille �, hvor bunden, k�len og roret skal renses, inden det store oceankryds.

Vi forventer at f� Sri Lanka i kikkerten om cirka to uger

Nyt sejlerteam � 03.01.2011

Nyt�rs nat ud for Anchor Inn, m�dtes vi med Viktor som var ankommet direkte fra USA, og to dage efter ankom Rane med morgen flyveren fra Danmark. Nu er ING b�den igen fyldt op med dr�mme og eventyrlyst. Sammen skal vi krydse hele det Indiske Ocean til Djibouti i Afrika.

Vi har snakket om livet til s�s, om nyt fra Danmark og verden. Vi skal p� se lidt af Phuket �en, g�re b�den klar til det n�sten 4.000 s�mil lange togt, vi skal proviantere, have Viktor og Rane indskrevet p� b�den og udklareret af landet, og hvis Nord�st Monsunen i vejrudsigten bl�ser som den skal, lader vi fort�jningen g� p� onsdag.

M�ske begynder vi med at sejle en kort tur ud til en lille �, s� Viktor og Rane lige kan v�nne sig til sejladsen, inden vi ligger kursen 1.100 s�mil vestp� mod Sri Lanka

For morring i Ao Chalong - 01.01.2011

Siden vi forlod Panama har vi meget sj�ldent set sejlb�de, og kun p� ankerpladser og i havne. Det �ndrede sig markant da vi krydsede gr�nsen til Thailand, hvor der, ligesom i Danmark, n�sten altid en b�d i n�rheden eller et sejl i horisonten. Og her i Ao Chalong bugten ligger vi for morring � en b�je som er forankret i havbunden, sammen med hundredvis af andre sejlb�de.

Alle ned i Ponyen, som hopper og danser i de urolige b�lger. Har vi nu alt, for der er langt ind til land. Selvom Hjalte sejler langsomt st�r der lidt saltvandsspr�jt ind over, og ofte slipper vi ikke for den, blandt langturssejlere s� ber�mte og v�de �dinghyr�v�. For enden af den flere hundrede meter lange bro, som er n�dvendig p� grund af tidevandet, m� vi klatre et par meter op ad broens sortmalede jernkonstruktion. Det sv�reste er, n�r vi skal ned igen, i aftenens sorte m�rke. Broen er s� lang at der k�rer busser frem og tilbage, og neden under broen er der om aftenen lys i skiftende farver.

Den f�rste gade er som i en turistbrochure: T�j- og dykkerbutikker, barer med smukke kvinder som tilbyder massage, og restauranter i massevis. Men efter fem hundrede meter starter det lokale liv med sm� butikker, boder og markeder i skarp kontrast til moderne supermarkeder.

P� en markedsplads med borde og stole i midten og knallertk�kkener og boder rundt om, spillede de pludselig Thailands nationalmelodi, og lige s� pludseligt rejse alle sig op som p� kommando. Det kan man ogs� opleve p� bus- og togstationer. Nationalf�lelsen er stor i Thailand, og de elsker deres gamle konge, som er verdens l�ngstlevende monark.

Danskere i Thailand � 01.01.2011

P� vores sidste ankerplads i Ao Nang kom Bo roende over til os. Bo fortalte, at han ankom p� egen k�l for 16 �r siden, m�dte Chamind, og sammen har de siden fors�gt at skabe en tilv�relse med chartersejlads, udlejning af motorbikes og en butik p� PhiPhi �en. For 3 uger siden var Bo og b�den lejet til at sejle Kings Cup ved Phuket. Det endte helt galt, da det pludselig bl�ste op og us�dvanligt h�je b�lger kastede over 10 b�de ind p� stranden. Et eksempel p�, at vi fortsat skal passe p�, hele tiden.

Bo hj�lper ogs� sejlere med kontakt til b�d reparat�rer. Og i Phuket ankommer mange langturssejlere med store skader. Nogen kommer aldrig l�ngere. Lige nu formilder Bo salget af en gennem repareret 45 fods Hallberg Rassy til bundpris. Birgit og Anders n�ede vi at f� en hyggelig snak med inden de sejlede hjem mod Hvide Sande i deres 34 fods Hallberg Rassy efter mange m�neders reparationer og forbedringer, herunder installation af ny motor

Ib og Vibe fra Svendborg har boet p� deres b�d i Ao Chalong i mange �r, og haft et sp�ndende efterl�ns liv. P� onsdag skal vi sejle dem til land, fordi de skal til Danmark for akut l�gehj�lp.

Og endelig en helt anden m�de at m�de danskere p�. Jan er p� Internettet med wifi antennen fra b�den. Pludselig popper et vindue op p� sk�rmen: �Er du p� Jan? Hilsen Olaf�! En gammel arbejdskollega fra Herning. S� er det, at Danmark alligevel f�les meget t�t p�.

Rundt i Thailand p� scootere � 29.12.2010

Alle i Asien k�rer p� scootere, i stedet for at cykle, selv b�rn p� 11-12 �r. Derfor ville vi opfylde Runes �nske om at leje scootere. Det er meget billigt � 40 dk. kr. for et d�gn, og kr�ver intet k�rekort. Rune fik sin egen scooter, og Hjalte og Naja sad bag p�. B�rnene var s� vilde med den anderledes transport, at det blev til 2 dage p� farten. Uforsvarligt � hmm. Vi skulle i hvert tilf�lde passe meget p� i den meget vilde trafikkultur

Vi fik set og klappet elefanter, og i en Spicy Garden, l�rte vi hvor peberet kommer fra. Vi var til endnu et marked, som bliver fyldt op med knallert k�kkener. Her i Thailand har de knallerter (scootere) med sidevogn, som de bygger et lille k�kken ind i. Dvs., at de kan sidde p� tv�rs af knallerts�det og lave Tahimad, pandekager eller frugtshakes. Rigtig smart � en ting som i vores forbudsland Danmark, ville blive aflivet inden tanken var t�nkt til ende, af b�de levnedsmiddelmyndigheder, f�rdselsmyndigheder og sikkert megen anden lovgivning.

Templer og budisme - 27.12.10

Vi tog en tur til et ber�mt Tiger tempel, hvor en Buda stod oppe p� en af de stejle klippeformationer. 1237 trin var der op til templet med den k�mpestore Buda, som kunne ses langt omkring. Selv den lille Tobias p� 7 �r, klarede alle trappetrinene, men der var mange, mange trin.

N�sten alle thail�nder er budister. Det er meget almindeligt, at man i de unge �r bruger ca. 3 m�neder p� at v�re munk eller nonne. Man kan ogs� vente til voksenlivet, indtil man kan m�rke, at nu er der noget i en som kalder p� stilhed og en anden opm�rksomhed. Ellers er budisme mere en r�kke holdninger til livet, end at man tilbeder en bestemt gud. De 8 forskellige afskygninger af budaerne, repr�sentere forskellige sindelag, som vi m� forlige os med. Det g�r de ved at meditere. Bl.a. er den liggende Buda, et symbol p� fred, lige f�r d�den. Det kunne v�re noget i retning af ikke at frygte d�den, og dermed ikke at afsk�re sig fra lidt mere vovelige og sp�ndende tiltag i livet.

God jul til alle � 24.12.2010

Rigtig god jul til alle. Vi har h�rt, at det hjemme i Danmark er hvid jul med h�rd frost. Nyd det, for kulde kan man beskytte sig imod med varmt t�j. Her nede f�r vi kun mulighed for afk�ling, n�r vi dykker dybt, i de minutter det nu varer

Vi skal holde juleaften p� b�den sammen med Mikkel, Lasse, Tobias, Marianne og Peter, s� vi bliver hele 10 b�rn og voksne ombord. Julen f�r os til at savne alt det der hjemme ekstra meget - venner, familien, huset, sejlklubben, arbejdet, skolen og hverdagen. Vi gl�der os mere og mere til at komme hjem

Jul i Thailand � 20.12.10

Er det muligt at m�des p� en meget lang strand med mange mennesker, langt ude i verden, og finde hinanden uden mobiltlf., med et klokkesl�t som afviger 1 time? Ja det er det faktisk. Vi tog dinghyen i land, og vi sejlede lige ind hvor Bisperne stod. �hvor var det hyggeligt igen at se gode venner fra Kalundborg.

Vi varmer op til jul. Vi har bagt sm�kager p� panden � de skal bare vendes og vel samlet have ca. 5 minutter. Nissen har v�ret der og h�ngt nisset�j til t�rre p� en snor, og kr�mmerhusene er ogs� ved at v�re p� plads, til julegodterne i julem�neden. Desuden har vi v�ret heldige at have en nisse hver is�r.

Selvom Thaierne ikke selv holder jul, s� kan de godt hygge om turisterne med juletr�er og julestemning. Vi er havnet midt i en turistby, hvor der er mange som taler dansk, og hvor der er mange gode turistting at k�be. Men vi kan stadig spise ude for 10 kr pr. mand

Ko Rawi � 20.12.2010

I Andaman Havet, i det alle sydligste Thailand lige nord for gr�nsen til Malaysia ligger en lille h�ndfuld �er. Vi havde intet kendskab til �erne, men ud fra den erfaring vi efterh�nden har med at tyde et s�kort, satsede vi, og lagde kursen mod den lille �gruppe.

Vi passerede breddegraden nord om Sumatra, og m�rkede for f�rste gang siden Timor Havet syd om Indonesien, at b�den blev l�ftet h�jt op og ned af store d�nninger som rullede ind ude fra Den Bengalske Bugt. Igennem den silende regn dukkede konturerne af Ko Rawi op. Naja mente at vi skulle g� efter nogle lange hvide lodrette striber, som m�ske var vandfald. Det var sv�rt at ankre mellem de mange koralknolde, og til sidst tabte vi linen med blyloddet. Men det viste sig at v�re det hele v�rd.

Vi tog bad i vandfaldene, og n�d den konstante brusende lyd som dog blev overd�vet af junglens insekter hver aften pr�cis �n time f�r solnedgang. N�r solen gik ned tav insekterne igen. N�r vi var inde p� stranden i kanten af junglen var den savsk�rende lyd s� h�j, at det n�sten gjorde ondt i �rene.

Vi dykkede mange timer hver dag, og Hjalte sk�d jordomsejlingens hidtil st�rste fisk: en mor�ne p� over halvanden meter. I overfladen var vandet flimrende uklart p� grund af ferskvandet som ligger sig �verst. Men fra en meter nede blev det krystalklart. Vi s� mange sm� �juletr�er�, en s�anemone - et af de forunderlige koraldyr, f� centimeter h�je, i alskens overpyntede kontrastfarver. Bev�gede man sig i n�rheden, trak de sig lynhurtigt ind i stenkorallen.

Om natten var der en ret h�je konstante kriblende lyde fra b�dens bund. M�ske er det bunden som forst�rker lyden fra de mange fisk som spiser af korallerne, lyde vi altid h�rer n�r vi dykker.

Langkawi � 13.12.2010

I hovedbyen Kuah p� Langkawi er der mange skilte med teksten: �Keep Langkawi Islands Clean�. Og jo, for f�rste gang siden vi anl�b Fjern �sten ser vi nu kun meget lidt affald p� land og i havet. Politik virker. Nogen gange.

Nord�st monsunen � 12.12.2010

Lige netop i �r, bl�ser nord�st monsunen desv�rre ikke stabilt, endnu. Nord�st monsunen skulle ellers v�re aktiv fra december til marts. I mods�tning til passatvinden, som skabes af jordens rotation, s� skabes monsunvinden som f�lge af forskellen p� opvarmning af havene og kontinenterne. Ligesom S�- og landbrise, bare i meget stor m�lestok.

Togtet til Langkawi � 11.12.2010

Vinden peb i riggen, alle luger var skalkede og regnen piskede ned i tykke str�ler. J�vnligt ramte vi en sk�v b�lge som fik ING b�den til at ryste kortvarigt, men s� l�ftede st�vnen sig, og de rebede sejl trak igen det slanke forskib frem gennem m�rket.

Alle fem k�rte i dobbeltvagter d�gnet rundt. To timer af gangen og med et vagtskifte hver time. �rsagen til de faste dobbeltvagter er, at vi for tiden ikke har vores elskede autopilot. ING b�den er meget hurtig p� roret, og styrmanden kan derfor ikke slippe rattet.

N�r man kommer op har man vagten og styrer den f�rste time, hvor efter den n�ste overtager, og man forts�tter selv som hj�lpevagt i den sidste time.

Pludselig forsvandt vinden, og vi blev kastet lidt omkring af den gamle s�. Maskinen blev startet, men kort efter gik alarmen for overophedning. Vi dykkede ned for at checke k�levandsindtaget nedefra, hvilket ikke er helt ufarligt n�r b�den hopper op og ned, men ingen synlig tilstopning, heller ikke i det �vrige system, og impellerpumpen virkede ogs� fint. Til sidst tog vi en af dykkerflaskerne med 200 atmosf�res tryk, og bl�ste luft bagl�ns i k�lesystemet. Det hjalp.

Modvinden kom igen, men for f�rste gang i lang tid afleverede solen i aftengave en stor sort himmel med tusinder af blinkende stjerner.

De markante silhuetter af Langkawi �erne tonede frem sidst p� natten, og om formiddagen gled vi ind mellem de h�je limstensklipper og lod vi ankeret g� t�t ved junglen, som udsendte en h�j konstant sk�rende lyd som fra et savv�rk. Lydene stammer fra junglens insekter

Hjemmesiden fungerer igen � 10.12.2010

Efter mange forg�ves fors�g, ogs� fra Internetudbyderens side, er det som s�dvanligt Axel der har reddet os. Fejlen i de bagvedliggende koder er rettet, �Sidste nyt� siden genskabt via diverse backups og de sidste billeder fra Indonesien er ogs� lagt op. Desuden er �Sidste nyt� siden nu igen delt op, s� siden er hurtigere at �bne

Finder du nu eller senere, links eller andet som ikke fungerer, vil vi v�re meget taknemmelig for at f� besked, da vi jo ikke selv har mulighed for l�bende at checke alt p� den efterh�nden ret fyldige hjemmeside

Historien om togtet til Langkawi �ene oploades i morgen

Vores venner � 10.12.2010

Anne-Louise, Susanne og Anderssom sejlede med fra Jakarta i Indonesien op til Kuala Lumpur i Malaysia, er nu lagt ind p� gastesiden

Kuala Lumpur � 05.12.2010

Tre dage i Malaysias stolthed, storbyen hvor landsbyer og jungle pludselig bliver afl�st af rigdom og k�mpe skyskrabere. Vi boede midt i China Town, som turister ikke anbefales, men alle i den hektiske bydel vare meget venlige. Vi s� templer, paladser og Petronas - verdens st�rste bygning. Vi spiste ude for 40 -80 kr. for os alle fem, inkl. drikkevarer. Men det bedste var n�sten, at ligge i en rigtig seng som stod helt stille, og se fladsk�rms TV. Og s� fejrede vi Runes 17 �rs f�dselsdag.

Hjemmesiden - 01.12.2010

Problemet med hjemmesiden er desv�rre st�rre end forventet. Vi knokler med sagen, men ved ikke hvorn�r det vil lykkes at reetablere siden. Samtidig laver vi forskellige ting p� b�den, og vi forbereder os til en to eller tre dages tur til Kuala Lumpur.

Mere affald � 01.12.2010

P� grund af det meget kraftige tidevand som l�ber op til 4 knob ved Port Klang, kom der imponerende m�ngder affald forbi ING b�den; lidt af naturens eget, men desv�rre ogs� menneskeskabt affald i kolossale m�ngder. Plastikflasker, plastikposer, en springmadras, et tr�, et br�t med s�m stikkende opad som lavede lange ridser hen af b�dens bund, og i g�r bankede en stor d�r ind i h�kken med et brag. Om natten kom der konstante bankelyde og skrabe lyde ned langs fribordet.

B�d og udstyr � 28.11.2010

Og hvordan g�r det s� med b�d og udstyr? Generelt g�r det fint. Siden Fiji, hvor motorens dyser blev �delagt, har vi heldigvis ikke haft de store katastrofer. Men der er hele tiden og n�sten hver dag, sm� reparationer og vedligeholdelse. Slidet p� en langtursb�d i troperne er kolossalt. Opgavelisten som altid h�nger p� skottet, s� i Port Klang s�dan ud:

-          Sy agterlig storsejl

-          Plade forst�rkning st.b. bagstag

-          Bankelyde ved motor

-          Skylle / rense vandslanger til havvand

-          Afmontere instrumenter til rep. i Danmark

-          Kontrol rig

-          Sy forsejl

-          Montere nye f�deblokke til rebeline

-          Nyt storfald monteres

-          Ny n�se til vindm�llen monteres

-          Elastikker bagstag

-          Nye �regafler til Ponyen monteres

-          Nyt gaskabel monteres

-          Lasker til sprayhood skiftes

Og s� har vi valgt at sende autopilot, ekkolod og log samt vindinstrumenter hjem til reparation for en r�kke fejl. F�r i tiden har vi aldrig haft problemer med Raymarine udstyr, men vores erfaring er, at deres nye modeller ikke har den samme driftsikkerhed. Det betyder, at vi p� togtet op til Thailand m� sejle uden vores elles uundv�rlige hj�lpemidler. Det v�rste bliver at skulle undv�re ekkoloddet, i de lavvandede omr�der fyldt med tusinder af banker og sk�r. I Phuket kommer Rane, forh�bentligt, med udstyret under armen.

Et eksempel p� at der dagligt dukker nye reparationer op, selv n�r vi ligger ved kaj, er, at da Naja ville vaske cockpittet med broens vandslange, steg vandet i cockpittet hurtigt til et badekar. De ellers ret store afl�b blev unders�gt, og i et par timer fors�gte vi forg�ves at skabe gennemgang. Til sidst dykkede Hjalte ned i det grumsede vand, og efter en halv times undervandsarbejde havde han vredet en bunke skidt ud af hvert afl�b, som simpelthen var presset bagl�ns op af den kraftige tidevandsstr�m. Dagen f�r br�kkede vinduet ved pantryet pludselig af. Popnitterne var t�ret op.

Farvel til familien fra Kalundborg - 29.11.2010

Efter en m�ned op gennem Indonesien, forbi Singapore og gennem Malacca Str�det til Malaysia, m�tte b�rn og voksne tage afsked. Vi vinkede mange gange, men pludselig var der kun minderne tilbage, og billederne, af de mange f�lles oplevelser.

P� opdagelse � 29.11.2010

Vi har v�ret rundt i en lille del af det store land, for som s�dvanligt at for�ge at f� et indtryk af befolkningens levevis, naturen og kulturen. G�et op til Port Klang, selv om man siger; at det kun er de fattige som g�r, bes�gt Malaysias st�rste hindu helligdom Batu Caves hvor 272 trappetrin leder op til en grotte med kalkstens klippetag 100 meter over grottens sm� templer. P� vejen der op blev Hjalte overfaldet af en af de mange langhalede Makak aber, som havde spottet bananerne i hans pose. Flere indiske turister ville fotograferes sammen med Rune

Vi ville gerne opleve en jungle, og fandt ud af, at firmaet Skytrex tilb�d guidede ture, hvor man selv skulle kravle rundt oppe i tr�erne. Det l�d jo meget sp�ndende, og for at v�re sikker p� en stor oplevelse, valgte vi alle, p� n�r Marie som klogeligt tog p� vandretur i omr�det, �Extreme Challange�. Og det var det. 22 meter oppe i et tr�, hvor man ganske alene skulle montere sikkerhedsudstyret, og s� kaste sig ud, balancere p� liner og kravle op i en uendelighed. En fantastisk oplevelse men h�rdt, syntes vi voksne. Jan fik vredet skulderen af led, og Anne Louise svedte lige store m�ngder varm og kold sved. Alle fem b�rn klarede turen helt uden problemer.

Hjemmesiden � 26.11.2010

Alle billeder, links og mere til, er pludselig forsvundet fra �Sidste Nyt� siden. One.com har lovet at l�se problemet i l�bet af f� dage. Hvis det lykkes, vil vi ogs� oploade tekst og billeder fra den sidste del af togtet til Malaysia, inden vi sejler videre

Malaysia - 26.11.10

I m�rke, regn og kraftig torden navigerede vi ind gennem den lange smalle rende, til fjordsystemet hvor Port Klang ligger. Store containerskibe kom i lange r�kker, og de virkede ekstra store n�r de passerede t�t forbi os.

Vi kom forbi k�mpe store industrikajer med hundredvis af kraner som lossede og lastede i lyset fra kraftige projekt�rer. Midt aften, lagde vi i 2 knobs stroem til ved en flydeponton i den gamle havn, i et lille industriomr�de 20 kilometer fra Kuala Lumpur. Planen er at blive her en lille uges tid. Vi skal desv�rre vinke farvel til familien Eliasen, som om 3 dage flyver hjem til Kalundborg

Singapore � 23.11.2010

Sidst p� dagen tonede Singapore op over kimingen. Selv p� lang afstand virkede byens skyline imponerende. Vi smed anker for natten, og kunne se, hvordan lysene fra k�mpe byen trak den n�rmere.

Ved solopgang var vi klar til at krydse et af verdens mest trafikerede skibsruter. En Panamax tudede nerv�st af os da vi lagde kursen vinkelret p� Singapore Str�det. S� gik der noget i skruen, og den kraftige str�m f�rte os hurtigt hen mod et sk�r. Fuld kraft bag, og s� frem igen. Skruen drejede, og vi kunne forts�tte passagen med konstante pejlinger p� de mange skibe.

Ind gennem den vestlige del af Singapores k�mpe havn, og videre op gennem det, som vel er s�mandens mest berygtede str�de: Malacca Str�det. Berygtet p� grund af de mange historier om pirater, den massive skibstrafik og fiskere. Indtil videre har vi dog oplevet str�det meget fredsommeligt. For en sikkerheds skyld lagde vi anker hver nat, prim�rt fordi man i m�rket ikke kan se fiskernes flydenet. En nat v�gnede vi ved h�je r�b, og var alligevel blevet viklet ind i et net, som fiskerne febrilsk pr�vede at tr�kke fri af vores b�d igen

Affald � 22.11.2010

Og inden afsejling skulle vi jo som s�dvanligt aflevere det affald, plastik og andet uforg�ngeligt, som vi gennem de sidste uger havde opsamlet i sejlposen p� h�kken. Og hvor skal man s� aflevere affaldet i en by som Tanjungpinang? I en k�mpe bunke ved siden af havnegaden. Og affaldsordningen var tydelig: tidevandet tager det hele ved n�ste fuldm�ne!

Det var sv�rt at t�mme posen

Indk�b � 22.11.2010

Inden vi tog fra Tanjungpinang ville vi for en sikkerheds skyld have fyldt op med gas og diesel, og k�bt friske gr�nsager og frugt. Det er opgaver som nogen gange kan tage lang tid.

Efter mange foresp�rgsler og en hj�lpsom lokal sejler m�tte vi opgive at f� fyldt de tomme gasflasker. I stedet m�tte vi k�be helt nye. Men diesel var for en gangs skyld let at f� fat i. Vandtaxaen sejlede os hen til et af de mange tr�huse p� p�le, som var tankstation, og med en blikd�se blev vores dunke hurtigt fyldt.

Den f�rste dag forstod vi p� folk, at det ikke var muligt at k�be friske gr�ntsager og frugt i byen. Men ved et rent tilf�lde fandt Marie n�ste dag ud af, at man bare skulle g� gennem en meget smal gyde, ind under nogle bliktage til et k�mpe stort m�rkt k�lderrum. Her var der dynger af friske varer til salg p� store og lange tr�borde.

Tanjungpinangog et bryllup - 20.11.2010

Rune og Anne Louise tog ankeret. Store h�je skyer trak sammen, tordenbragene kom n�rmere, og et �jeblik efter stod himmel og hav i �t. Med kun et rebet forsejl sk�jtede vi af sted med syv knob, hen over den kogende havoverflade, hvor b�lgerne blev sl�et ned af den kraftige troperegn.

Vi havde af sikkerhedsgrunde besluttet at smide ankeret langt fra Bintan �ens kyst, men s� klarede det op, og vi kunne sejle det sidste stykke ind i Sungai Carang mundingen ved Tanjungpinang, og lod ankeret g� i det travle havneomr�de agten for nogle store Prahuer.

Efter en times tid tog vi en vandtaxa til den lille nabo� Penyangat. Her var rigtigt hyggeligt, store portaler, templer og torve, som tydeligvis engang har v�ret symboler p� rigdom, men som af en eller anden grund var forfaldet for en del �r siden. Vi gik langt, og p� et tidspunkt valgte vi en lille vej, hvor alle ogs� hilste venligt. Vi kom til en �ben plads foran nogle sm� tr�huse, hvor der var h�jt musik fra en lille interimistisk scene.

Straks vinkede tre �ldre damer kl�dt i flotte farvestr�lende dragter og med hvidt pudder i ansigtet, os hen til dem. De talte kun meget lidt engelsk, men efter megen morsom gestikuleren, forstod vi, at der var bryllup, og vi skulle komme indenfor og v�re med. I lang tid blev vi st�ende, lidt generte og usikre p�, om det virkelig kunne v�re rigtigt, at vi s�dan bare lige fra gaden blev inviteret med til bryllup?

Men det var helt rigtigt. Vi blev vist hen til et langt bord med flotte sk�le, fyldt med det l�kreste mad, som nogle kvinder �ste gavmildt op til os. Mens vi sad og spiste, og lyttede til den alt for h�je live musik, kom mange hen og hilste p�, og flere ville fotograferes sammen med os.

Da vi var f�rdige med at spise blev vi f�rt hen af en veranda med sm� tr�huse p� p�le, hvor alle hilste p� os. Vi skulle tage skoene af, som man ofte g�r i asien inden man g�r ind i et hus, eller en forretning. S� blev vi ledt ind i bruderummet � et af de sm� tov�relses huse som var ryddet til lejligheden, hvor bruden og brudgommen hele dagen sad og tog imod g�ster. Cirka en gang hver time skiftede de begge til et nyt overd�digt s�t brudet�j og brudesko.

Vi kan l�re meget af verden, om g�stfrihed.

N�r vi t�nker p� al den venlighed, im�dekommenhed og hj�lpsomhed vi har m�dt p� vores jordomsejling, fra mennesker som ofte har en levestandard vi der hjemme kalder fattigdom. Og s� sammenligner med, hvordan de samme mennesker ofte bliver modtaget i Danmark. S� er det vi t�nker p�, hvad det egentligt vil sige, at v�re et af verdens rigeste lande?

Den �de � � 19.11.2010

Vi var egentligt p� vej til Bintan, b�rnene var i gang med dagens vandleg, men ude til styrbord tonede den billedsk�nne Tapai � frem af varmedisen. Efter et kort skibsm�de drejede vi op i vinden, listede helt t�t p� revet, og lod ankeret g�.

Ponyen blev lynhurtigt pumpet, Rune fandt kiten frem, og det f�rste rekonnoseringshold sejlede ind til kysten. En lille rund �, med en t�t jungle omkranset af den fineste hvide sandstrand som vi kunne f�lge rundt p� en halv time.

Vi lavede b�l under et k�mpe mangrovetr�, og iagttog fiskerne, som brugte en s�rlig teknik, hvor otte store fiskerjoller samarbejdede. N�r en af b�dene fik �je p� en fiskestime, sejlede de alle hurtigt der hen, og smed garnene ud i en stor cirkel rundt om fiskene. Til sidst trak de nettene sammen om byttet, og hev det hele op i b�dene igen.

I Troels Kl�vedals fodspor� 18.11.2010

Troels Kl�vedal har for 20 �r siden i sin bog: �erne under vinden, skrevet om Buaya, som havde en hvid sandstrand, en ren kilde og en nabo� Blanding hvor der boede flinke folk. Vi kom forbi dissse �er, og m�tte ind og se, om hans gode beretning om stedet stadig holdt stik.

Bes�get p� Blanding var en fantastisk oplevelse. Vi var flere gange af de lokale fiskere blevet opfordret til at bes�ge �en, s� da den halve bes�tning st�vnede mod Blanding, blev vi modtaget meget g�stfrit. For 20 �r siden boede der p� denne lille � 600. Idag bor der 1000 mennesker. Vi blev vist rundt p� hele �en af �ens chief, som talte fejlfrit engelsk. Byen var ved at afholde konkurrencer for byens b�rn og alle var festkl�dte. Her var meget rent og flotte byggede huse. De lavede friser og smukke s�jler foran huset. Store flotte tr�b�de byggede de ogs� selv.

De var igang med volleyball, som Anne Louise og Susanne deltog i, og bag byen blev der spillet fodbold p� en gigantisk stor sandbane. De �nskede at vi skulle deltage i f�llessang, men idet klokken var blevet for t�t p� solnedgang, ville de istedet klatre op i en palme s� vi kunne f� kokosn�dder med hjem. Marie bad om en de gode nye palmeblade som kun kan f�es i toppen, som vi bruger til at flette kurve og m�tter af. Sidstn�vnte var noget Susanne fandt p�.

Dr�mme �en � 17.11.2010

Vanddampe stiger langsomt til vejrs fra den h�je t�tte og m�rkgr�nne jungle, hvorfra der lyder h�je skarpe fuglefl�jt. Vi ligger i en lille vig ved Buaya �en, i sv�mmeafstand fra en koral sandstrand. Mod vest ligger tre andre sm� �er med palmetr�er omkranset af hvide sandstrande og mangrove - havets vugge

Den f�rste morgen roede vi ind og lavede morgenmad over b�l. Dykkede p� det lave koralrev, som var et spisekammer af fisk i alle farver og st�rrelser. Sigten i vandet var dog ikke s� god, p� grund af de store m�ngder ferskvand med n�ringsstoffer som junglen afgiver

Om aftenen lavede vi b�l igen. Stak de fisk vi havde skudt p� pinde og ind over flammerne sammen med snobr�d. Junglen lige bag os sitrede af konstante mystiske lyde, eremitkrebsene havde spredt frisk sand ud over den lange tidevandsstrand, hvor sm� palmer hang ud over vandet. M�nen lyste klart, og lige da vi skulle til at bryde op, sk�d et stjerneskud helt ned over havet, og som en nyt�rsraket, br�ndte stjerneskuddet op i et skarpt hvidt og gr�nt lys. Det var en af de dage, som ikke m�tte slutte

Et stykke oppe i junglen var der en lille kilde, hvor vi badede i det klare kolde vand. Vi hentede vand til tanken ombord og vi lavede storvask, under junglens gr�nne tag. De lokale fiskere fra nabolandsbyen kom ogs� og hentede vand og badede i kilden. Flere af dem kom forbi og bes�gte os p� b�den.

�kvator � 16.11.2010

For anden gang p� jordomsejlingen krydsede vi �kvator. I det Sydkinesiske Hav gled vi ubem�rket over, ja bortset fra et dramatisk bes�g af Kong Neptun, og befandt os pludselig igen p� den nordlige halvkugle. P� den ene side var det bare en usynlig linie vi krydsede, men p� den anden side har det en del m�rkbare konsekvenser for vind, vejr og navigation.

Lige nu, har vi p� grund af det permanente lavtryk over �kvator og �Intertropical Convergence Zonen� generelt ingen vind men konstant torden. S� snart vi kommer bare et par hundrede s�mil op p� den nordlige halvkugle, begynder nord�st monsunen at bl�se fra Thailand, ud over Nicobarerne, som var en dansk koloni helt frem til 1868, og videre vestp� til Sri Lanka.

Jan checker altid vejrudsigterne to til tre tusinde s�mil l�ngere frem p� ruten, for at l�re vejret bedre at kende, og l�ngere nord p� er monsunen ganske rigtigt begyndt at �ve sig, selv om den fortsat er meget ustabil. Og man kan ogs� se, at vinden p� den nordlige halvkugle bl�ser den modsatte vej rundt om lav- og h�jtryk. Det betyder eksempelvis, at n�r der er optr�k til kuling eller storm, s� skal vi placere os p� den modsatte side af lav- eller h�jtrykket, for at f� medvind.

"Gammelt" Sidste nyt fra Tonga til Malaysia kan du se her

P� Sailblogs kan du se vores nuv�rende position. Positionen bliver sendt direkte fra b�dens kortb�lgeradio hver dag n�r vi sejler, klokken ca. 12 b�dens lokal tid

Du er meget velkommen til at kontakte os p� mail hvis du har kommentarer eller sp�rgsm�l